Tekst: | ""Det statsgaranterede monopol" siger du. Det er noget sjovt noget at kalde ophavsretten - er din ejendomsret til din egen PC så ikke også "et statsgaranteret monopol"?"
Nej, for hvis jeg sælger min PC så har jeg ikke længere nogen rettigheder til den, ergo intet monopol. Køberen kan gøre med den hvad han vil. Det er ikke tilfældet når du sælger et værk beskyttet af ophavsret (fx en CD) - her kan køber netop ikke gøre som han vil med værket. Kan du nu forstå forskellen på ejendomsret og ophavsret?! Staten garanterer dig at du har rettigheder *selvom* du har solgt dit værk. Det er ret unikt.
"Staten vil fx. ikke stoppe piratkopieringen via deres egne nyhedsservere ... det må I selv gøre, siger de."
Nej, de siger at du bare skal fortælle dem hvilket materiale der krænker dine rettigheder, så fjerner de alt hvad du har rettigheder til.
Ligeså lidt som staten dagligt vil bruge ressourcer på at undersøge om de varer som står i en butik stemmer overens med lagerstatus, ligeså lidt vil de bruge ressourcer på at undersøge om deres nyhedservere indeholder materiale der krænker ophavsret. Hvis jeg stjæler en vare i en butik er det op til butiksindehaveren (*ikke* staten) at anmelde det, og på præcis samme måde er det rettighedshaverens ansvar at anmelde at nogen krænker hans ophavsret. Det er såre simpelt, du bliver behandlet ligesom alle andre.
"Min påstand er, at skulle det lykkes for dig at få noget udgivet en dag (jeg mener udgivet fysisk - ikke udgivet på en gratis netside) - så vil du indse, hvor uigennemtænkte dine synspunkter er."
Nu har jeg faktisk publiceret flere artikler (hvor jeg har ophavsret) i internationale videnskabelige tidsskrifter. Ejerne af disse tidskrifter tjener penge ved at sælge tidskrifter med mine artikler og det er fint med mig (tænk, det minder lidt om pladebranchen - jeg får bare ingen penge ;-). I modsætning til dig får jeg nemlig timeløn (jeg er ikke studerende på SU) for mit arbejde, det er der en arbejdskriver som skønner at min arbejdsindsats er værd. Så mine synspunkter er altså fremsat efter at have publiceret. Men for at komme tilbage til det væsentlige: hvis du synes det er fint at der kræves dommerkendelse for udlevering af navn/adresse bag et IP nummer (som den amerikanske højesteret har sagt), gider du så ikke bede APG om at droppe deres krav om det modsatte?! Og hvis du synes det er ligeså tåbeligt at forbyde fildeling som at forbyde brækjern blot fordi de kan bruges til indbrud (som dommerne i Grokster sagen synes), gider du så ikke fortælle det til Jakob Plesner fra APG?! Og til RIAA som forsøger at gå videre til højesteret i USA?! Det ser ud til at du synes de domme er rimelige, men din interesseorganisation APG er lodret uenige med dig i sine udtalelser - og pladebranchen er vel ikke en tvetunget eller dobbeltmoralsk størrelse, vel?!
./ Kristoffer |