Tekst: | "Det er ifølge dine egne meningsfæller noget vås. Uanset hvilken kopisikring, man bruger CD'er og dvd'er, kan koden knækkes - og lægges på nettet til fri download af hard-core piraterne." Let sludder fra vest: Vi får ikke has på piratkopiering førend vi får afskaffet anonyme, masseproducerede kopier. Det hvadenten de findes på kazaa eller på "dyrt" indkøbte original cd'er, dvd'er mv'er. Det er et must, at de filer der fordeles til slutkunderne mærkes på en sådan måde at den slutkunde der ikke "passer på" sit indkøb kommer til at stå til regnskab. Og det er ligeså meget et must at slutkunden er klar over at hun har en form for ansvar overfor det (individuelle) produkt hun har købt. At forestille sig at illegal kopiering af anonyme numre på anonyme cd'er skulle ophøre..... Så kunne man lige så godt forestille sig at folk skulle lade være med at samle tabte penge op.
Jeg har ikke sagt at i selv er uden om det. Jeg har ikke engang sagt at det er nogens skyld. Sådan plejer det ikke at være med udvikling. Jeg kommer bare med beskedne forslag til at vælge veje ud af det morads i er havnet i. Veje der måske fører fremad, og i hvert fald veje der bringer initiativet tilbage hvor det hører hjemme. Men at folk "kopierer løs", det forekommer mig logisk og forståeligt så længe i ikke gør noget mere for at give jeres kunder et mere personligt forhold til de værker de køber. Jeres CD'er som distributionskanal adskiller sig ikke i væsen fra fildeling. Jeg har før sammenlignet jeres kamp med Monty Python's skøre riddere. I har hverken arme eller ben - så derfor beder i gud og hvermand om at forbyde brugen af arme og ben i kamp. |