| Tekst: |
"Om staten har nogen speciel interesse i at der bliver lavet blivende optagelser af musik ved jeg ikke."
Det ved du godt hvis du tænker dig om. Mennesket kan ikke undvære musik - vi kan ikke undvære, at der bliver lavet ny musik. Mennesker skal have noget at identificere sig med - de skal have noget, der binder dem sammen (og det er især vigtigt for et lille land med et lille sprog som vores). De skal have noget, der kan udtrykke deres følelser for dem, noget at mindes, noget at græde til og grine til, noget at synge med på - og så skal de først og fremmest have underholdning.
Rent samfundsøkonomisk skal mennesker også have noget, der kan motivere dem til at gå på arbejde hver dag, så de kan yde noget til den store fælles kasse - og her spiller musikken en stor rolle. Musikken tillader som det eneste underholdnings-medie, at du kun bruger ørerne, når du forbruger den - du kan mao. arbejde samtidig. Det er genialt for samfundet at have musikken - og derfor ser man også et større og større forbrug af musik i disse år.
Der er ingen tvivl i mit sind om, at politikere vil begå en kæmpe fejl, hvis de ikke skaber grobund for musikkens overlevelse - det gælder overalt i verden, men særligt i et lille land som vores. Uden musik - og her tænker jeg på musik for folket, i.e. popmusikken - vil samfundet dø. Ikke fra den ene dag til den anden - men langsomt, ganske langsomt vil luften sive ud af ballonen. Indtil vi står tilbage i et totalt sjælløst samfund ... jeg går ud fra, at politikerne ikke er interesseret i dette.
Heroverfor står vi så med den teknologiske udvikling, som er ved at gøre det umuligt for sangskriverne og musikerne at lave musikken - fordi de ikke længere kan tjene til livets ophold. Dette giver politikerne to valgmuligheder - de kan enten ... :
A: Subsidiere musikken, ligesom man gør med film (filminstituttet) - og med litteratur (bibliotekspengene). Eller B: Genskabe musikbranchens nu ødelagte mulighed for at tjene penge på markedsvilkår - dvs. kridte en ny "markeds-bane" op, sådan at det igen bliver muligt for branchen at tjene til sin egen overlevelse via salg af musikforbrug. Denne løsning kræver imidlertid, at det bliver umuligt for det brede publikum at køre på fribillet - altså at forbruge musik uden at betale, som fx. via fildeling.
Jeg går ind for B - jeg vil meget gerne undgå en statskonsulent ordning af tidligere, nu fallerede musikere, der skal bestemme hvilke af deres overlevende kolleger, der skal have støtte. Det kan ikke undgås at personlige preferencer kommer til at veje tungere, når der skal deles midler ud - end de ansøgendes talent og mulighed for at bidrage til folkesjælen.
Løsning B har også den fordel, at det er brugerne, der kommer til at betale. Jeg har ikke klarhed over, hvordan løsning B skal laves, og det er vel egentlig heller ikke min opgave som sangskriver at finde ud af det - men en metode kunne være at pålægge net-udbyderne at betale en licens til indholdsbrancherne for hver trafikeret megabyte data på deres net.
Et sådant forslag vil der jo sikkert blive hylet en del over i fildeler-branchen. Det vil jo betyde, at de flittigst trafikerende mennesker også kom til at betale mest. Men dybest set er det jo også kun muligt at sælge flatrate adgang til nettet til forholdsvis lave priser, fordi indholdsbrancherne ikke ser en øre af den enorme ulovlige trafik af deres materiale. Så det er vel egentlig ganske rimeligt, ikke?
Jeg tror ikke på, at de store spillere i vores branche kan gøre dette alene. Der må politisk hjælp til - for fortsætter udviklingen som hidtil med flere og flere gratisbrugere, så dør musikken. Først den mindre musik - fx. den lokale musik på de mindre sprog som vores ... det kan vi se tydeligt allerede nu.
Klaus K.
|
