| Tekst: | Beklager, politikerne har ikke det columbus-æg der kan redde jeres verden.
Jeg løb ind i en historie med visse paralleller i pressen for leden.
Den handlede om danskere ansat på ambassader i Danmark. Ambassader er udenlandsk område og dermed ikke underlagt dansk lovgivning omkring kildeskat osv. Egentlig er de danske ansatte forpligtiget til at svare skat efter de normale regler, men da ingen kan tvinge deres arbejdsgivere til at oplyse hvad de betaler i løn
Det er almindelig praksis at lønniveauet på ambassaderne er justeret ned, da der jo ikke bliver betalt skat af pengene.
Og naturligvis er der så godt som ingen der betaler skat af penge tjent som ansat på ambassader i dk.
Vi er et sted i samme nærhed når vi diskuterer piratkopiering. Der findes ikke værktøjer som kan få folk til frivilligt at lade være med at hjemmebrænde/fildele/bittorente/hvaddetnukaldes.
For mig at se er der ikke rigtig nogen vej udenom at sælge musik flatrate. Og i en model der bagved er styret af en koda-agtig organisation nærmere end af musikforlagene selv. Om det er bedst at have musikken på centrale servere eller på p2p tjenester, det må komme an på konkrete vurderinger.
Selve den illegale kopiering foregår som regel lige så langt inde i privatsfæren at lovgivning har cirka lige så stor effekt som et forbud mod at stå op og tisse ville have.
Og som historien ovenfor (Sikre systemer findes ikke!) så er tekniske løsninger ikke sansynlige redningsplanker.
Tilbage er det moralske opråb. Hvis det lykke bliver dit næste job nok at få bilisterne til at overholde fartgrænserne.
Jeg har tidligere slået på tromme for at opbygge et mere "personligt" forhold mellem musikken og kunderne. Den helt grimme version af det ville være en offentlig service på nettet. En service hvor du kunne lægge en stump musik op... og så få at vide hvornår og af hvem det var købt oprindeligt. Men som sagt.... dette er ikke kompatibelt med masseproducerede CD'er. |
