FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Musikere er ikke ens
Tekst:
Hej Tommy - nej, man kommer aldrig piratkopiering helt til livs - du har helt ret. Men jeg tror heller ikke det er meningen, at man skal forsøge at komme det 100% til livs.

Der vil altid være forbrydere - og det skal der være. De har også en funktion her i samfundet. Men de skal være ganske få i antal, og tjene for os andre (ikke mindst vores børn) - som det dårlige eksempel på hvordan man IKKE skal gøre her i livet.

Problemet er, at netop sådan noget som fildeling føler folk ikke er en forbrydelse - selv om det rammer en lille gruppe uskyldige mennesker økonomisk: Musikerne. Folk generelt kan ikke forstå, at vi mister noget, når der piratkopieres - fordi: "Vi tager jo ikke musikken - I beholder jo stadig Jeres eksemplar" ...

Dette er en meget barnlig argumentation, ofte fremsat af folk, der ikke forstår hvad det vil sige at skulle leve at de ting, man selv frembringer. Der findes naturligvis fildelere, der benytter fildeling til smagsprøver, og herefter går i byen for at købe musikken - men langt de fleste undlader at købe, og stjæler dermed vores marked - vores mulighed for at sælge musikken.

Jeg ville ønske, der kunne skabes enighed om at "sætte hovederne sammen og lave en kampagne", som du skriver - men det er desværre ret svært, fordi musikbranchen er en myriade af mange forskellige interesser - heriblandt mange musikere, som slet ikke bliver ramt af kopiering.

Der findes fx. ret mange musikere, som altid kun har levet af deres koncert-aktiviteter (og evt. støtte hertil fra staten) - de udsender måske en billigt produceret plade ca. hvert 7. år og bruger den som et slags visitkort. Disse musikere har aldrig gjort sig forhåbninger om at sælge deres CD'er - de giver dem ofte væk, og er egentlig glade for at de bliver fildelt.

En anden gruppe er de efterhånden mange koncert-kopibands, som også har gavn af fildelingen - nemlig fildelingen af deres idoler, som de jo lever af at kopiere. Jeg ved, at mange af disse musikere også fildeler selv i stort omfang - de er nemlig ofte ikke særligt loyale overfor dem, hvis musik de kopierer.

Dette gør det svært at lave en "fælles musiker-front" imod piratkopiering - til skade for den gruppe musikere, der lider under kopieringen, nemlig dem der laver deres eget originale musik på CD. Det er dem, kopieringen langsomt vil dræbe ... de største kunstnere - verdensstjernerne - vil dog altid overleve.

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum