FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Flere skal igennem et mindre nåleøje
Tekst:
"Men måske ville det ikke være helt dårligt for musiklivets udvikling hvis (når) der ikke længere var (er) de indtjeningsmuligheder på salg af indspillet musik."

Hvad mener du? Vil du gerne undvære indspillet musik? Hvem skal i givet fald så finansiere det? Staten? Er du klar til højere skatter? Tror du virkelig befolkningen er klar til det? Jeg mener nej - og jeg er ganske uenig med dig.

"Måske bliver der plads til en endnu større underskov...."

Dette er dog en tankeløs konklusion. Vokser græsset bedre i din have, når du holder op med at vande den?

Underskoven - (dem, der ikke kan leve af musikken) er iøvrigt større end nogensinde før. Jeg vil tro, der efterhånden findes 25.000 musikere i DK - heraf vil jeg tro et par hundrede eller tre udelukkende lever af musikken. Og heraf er der igen godt 25 navne, der er kendte i medierne, og som lever godt = en almindelig funktionærløn.

Alle bliver ramt af kopieringen - underskoven dog "kun" på den måde, at de aldrig nogensinde vil få mulighed for at udsende et album - dvs. i fremtiden. De øvrige bliver ramt dagligt - dvs. nu.

Det har hidtil været sådan, at publikum kun tillod nogle ganske få navne fra den enorme underskov at slippe igennem nåleøjet og blive kendte - at sælge plader, at få et hit. Der vil fremover blive endnu færre, der slipper igennem, i og med, at der er færre penge i omløb i pladebranchen.

Der er med andre ord endnu større pres end nogensinde før - for at komme igennem et nåleøje, der aldrig har været mindre.

Min opfattelse er tværtimod, at der stadig er brug for langt færre mennesker i musikbranchen. Branchen kan simpelthen ikke brødføde flere, fordi publikum nu kun vil betale halvdelen. Hele branchen er ved at kaste op af for mange wanna-be's, der aldrig vil slå igennem - uanset deres talent - og situationen bliver ikke bedre af, at medierne fortsat gejler den yngre del af befolkningen op til at drømme om det søde liv som "popstar" - dette liv er fiktion. Det findes ikke i DK. Limousinerne er kørt i garagen - hotelværelserne er afbestilt - champagnen er leveret tilbage. Det såkaldt søde liv er slut.

I musikbranchen findes der nu kun jernhårdt arbejde, kedelig bogholder-disciplin & stille bøn, hvis man vil klare sig. Derfor opfordrer jeg alle, der ku tænke sig at beskæftige sig med musik til at finde noget andet.

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum