FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Tjo ...
Tekst:
"Husk først på at de undersøgelser som er lavet viser at pirater køber ligeså meget musik som gennemsnitsforbrugeren."

Disse "undersøgelser" bygger på udsagn fra piraterne selv. Skulle man pludselig tro, at de ville svare i uoverensstemmelse med deres ønsker = gratis musik ... ? Der er ikke voldsomt stor troværdighed i det, synes du? Alle der kommunikerer rundt omkring - som benytter fildelingstjenesterne - skriver jo også i indlæg, at de er holdt op med at købe musik for længst. Du er faktisk en undtagelse.

"Anvendelsen af internettet har en hel række lovlige muligheder (fx spredning af Biblen, Sokrates skrifter, Mozarts partiturer eller Shakespeares samlede værker), men også en række ulovlige."

Nemlig - men det er de ulovlige, som publikum flokkes om. Det er de ulovlige som udbyderne sælger bredbåndet på. Det er de ulovlige, der har den reelle værdi for folk - netop fordi de kan spare penge ved at tilegne sig den.

"Jeg synes også det er en smule hyklerisk at pladebranchen endnu *ikke* tilbyder et produkt der kan konkurrere helt og aldeles med fildelingstjenesterne på nær på et punkt (prisen)."

Jeg har skrevet det før - jeg tror ikke det bliver muligt. Det vil altid være mere "ubekvemt" (ikke så "mageligt", som du skriver) at skulle betale. Det er den afgørende faktor for et menneske - skal de give noget til gengæld? Eller kan de tage frit? Det tror jeg egentlig også godt du forstår ...

"Piratgruppen og andre (incl. mig) mener at et frit internet er værd at bevare"

Så synes jeg I skulle lade være med være så grådige når det gælder musikernes løn. Jeg er enig i at frit internet er værd at bevare - men det kan ikke lade sig gøre, hvis det ansvarlige publikum ikke udviser ansvar. Der vil altid være forbrydere i verden - men det er de hæderlige mennesker (som fx. dig) der skal lade være med at fildele.

En dag kommer der vel en løsning, men jeg kan ikke se den endnu. Det ender vel nok med, at det bliver umuligt at købe musik - det vil kun kunne lejes. Måske vil der i fremtiden komme små afspillere, der kan registrere musikforbuget på en central server? Måske som en mobiltelefon? Jeg har ikke forstand på det ... andre her ved bedre.

"derfor synes jeg det er problematisk at pladebranchen forsøger at indføre en række begrænsninger på selve anvendelsen af internettet via retsager"

Det er ikke kun pladebranchen, der kæmper imod piratkopiering - det er alle indholdsbrancherne. Men det er hårdest for pladebranchen, fordi den er usubsidieret modsat fx. filmbranchen. Du kan ikke fortænke dem i at forsvare deres varelager - det er det eneste de kan gøre i denne situation, indtil en ny metode er opfundet. Og den skal jo vel at mærke opfindes af IT-branchen.

"De eksisterende tilbud er forbrugerfjendtlige, ubekvemme og gensidigt udelukkende (kan din søns MP3-afspiller eksempelvis bruges sammen med Apples iTunes?)."

Hvorfor skulle den dog kunne det? Og hvorfor er det lige du mener, det er vores skyld? - eller pladebranchens skyld? Du må rette din kritik hen de steder, hvor man har truffet disse beslutninger - Apple, osv.

"Pladebranchen har simpelthen ikke stillet de rette krav til "indpakningen" af sine egne produkter. Det er sandsynligt at det folk vil købe er let tilgængelig musik på nettet med stort udvalg og i et format som man ikke behøver læse brugervejledning til sin MP3-afspiller for at finde ud af om virker. Det produkt har pladebranchen endnu ikke."

Hele den danske pladebranche har (på nær et enkelt selskab) valgt at sende deres musik på markedet online i mp3-format. Du kan finde det på bilka.dk/musik - jeg kan ikke se, hvad vi kan gøre mere.

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum