FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Tja ...
Tekst:"Nu kommer den samme generations børn og vil have al musik & film gratis - og vil have alle os andre (staten) til at betale for deres forbrug."

Husk først på at de undersøgelser som er lavet viser at pirater køber ligeså meget musik som gennemsnitsforbrugeren.

Derefter kan jo vende citatet og sige at Piratgruppen fortsat ønsker at kunstnerne skal have noget at leve af (ved at vi - staten - betaler dem). Den ordning holder jo liv i stort set al klassisk musik idag - såvel i Danmark som i udlandet. Selvom du aldrig besøger det kongelige teater eller går til klassisk koncert så betaler du stadig til det over skattebilletten - og det er der efter min mening ikke noget galt med, men du mener måske noget andet? Der er massere af kunst som ikke er kommercielt levedygtig men skønnes vigtig for samfundet alligevel - præcis det samme kan du sige om fx forskning.

Pointen er at vi har et internet hvor det er muligt at sprede musik, film, elektroniske bøger og meget andet "viden" med marginalomkostninger lig nul. Anvendelsen af internettet har en hel række lovlige muligheder (fx spredning af Biblen, Sokrates skrifter, Mozarts partiturer eller Shakespeares samlede værker), men også en række ulovlige. Piratgruppen og andre (incl. mig) mener at et frit internet er værd at bevare (ligesom ytringsfriheden), og derfor synes jeg det er problematisk at pladebranchen forsøger at indføre en række begrænsninger på selve anvendelsen af internettet via retsager (herunder fildelingsprogrammer og helt almindelige links).

Jeg synes også det er en smule hyklerisk at pladebranchen endnu *ikke* tilbyder et produkt der kan konkurrere helt og aldeles med fildelingstjenesterne på nær på et punkt (prisen). De eksisterende tilbud er forbrugerfjendtlige, ubekvemme og gensidigt udelukkende (kan din søns MP3-afspiller eksempelvis bruges sammen med Apples iTunes?). Det er muligt at det er IT-branchen som er teknikliderlig, men pladebranchen har simpelthen ikke stillet de rette krav til "indpakningen" af sine egne produkter. Det er sandsynligt at det folk vil købe er let tilgængelig musik på nettet med stort udvalg og i et format som man ikke behøver læse brugervejledning til sin MP3-afspiller for at finde ud af om virker. Det produkt har pladebranchen endnu ikke.

./ Kristoffer

PS: "Sidst det skete var med 68-generationen, som det lykkedes at få staten til at betale halvdelen af al gæld på deres ejendomme i 70-erne via skattefradrag." Nu gør en høj inflation det altså meget lettere at afbetaling et annuitetslån (som det var dengang), idet inflationen hele tiden tager en pæn bid af din hovedstol.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum