| Tekst: | Klaus - jeg har gennem nu snart 4 år moret mig over at se pladebranchens forklaring på, hvorfor musiksalget går ned. Forklaringen har altid været: Det er de andres skyld, forbrugernes skyld, CD-brændernes skyld, internettets skyld, samfundsmoralens skyld, kulturministeriets skyld, bibliotekernes skyld. Det er alle andres skyld end netop dem, der producerer et produkt forbrugerne ikke køber - nemlig pladebranchen.
Når ingen kender årsagerne til det faldende CD-salg er der ingen saglig grund til at placere ansvaret på forbrugerne fremfor pladebranchen. Vi er nogle forbrugere som mener pladebranchen (blandt andet qua manglende evne til omstilling) selv har en betydelig del af ansvaret for sin nuværende situation, og pladebranchen mener på den anden side at forbrugerne er de skyldige. Sådan kan man pege fingre af hinanden i et par årtier. Nu er det sådan at pladebranchen er økonomisk afhængig af forbrugerne - det omvendte er ikke tilfældet. Det er klart for enhver. Men hvis man har et produkt som - sat på spidsen - ingen gider købe, så kommer man ikke langt med at klandre forbrugerne (prøv at spørge Kodak hvordan det er gået deres salg af film efter at det digitale kamera blev "hvermandseje"). Branchen burde måske derfor lytte til de argumenter (fx manglen på bekvemmelighed) forbrugerne fremfører, og måske endda ændre sine forretningsmetoder for at prøve at imødekomme forbrugerne.
"Årsag: Publikum står nu overfor valget mellem købemusik (CD'erne) og gratismusik (fildeling & CD-kopiering). Virkning: Butikkerne holder op med at forhandle CD'er."
Hvis du og din branche bliver ved med at hænge fast i at gratis-elementet er det eneste attraktive ved fildeling så når I ikke langt. Der er en række andre parametre som fx udbud og format: jeg har i forgårs erhvervet Swan Lee, Claus Hempler og Abdulla S fra www.musik.dk i MP3-format som jeg kan afspille hvorsomhelst - de var der ikke for et par måneder siden, men når udbuddet er der (i et acceptabelt, omend ikke perfekt, format) så flyver sedlerne i lokalet (for mit vedkommende i hvert fald).
"Ny musik forældes ikke tidligere end gammel musik gjorde."
Muligvis ikke, men kan vi blive enige om at den kommercielle værdi af Top 10 (singler eller albums) er ubetydelig efter 1-2 år og væk efter 3 år for langt langt størstedelen af alle udgivelser? Hvor meget sælger Justin Timberlakes singler og album idag? Selvfølgelig er der undtagelser (Beatles, Elvis, Tøsedrengene etc.), men de er få.
"Iøvrigt har radioerne traditionelt set altid været god promotion for musikken - og har undertiden været med til at booste salget."
Og præcis det samme kan siges om fildeling.
"Verden har i hvert fald aldrig før set, at de traditionelle radioer skulle kunne erstatte salget eller begrænse det ..."
Nej, men hvis du bladrer lidt tilbage i den amerikanske historie vil du vide at de udøvende kunstnere bestemt ikke var begejstrede for at radioen (ved dens fremkomst) alene skulle (og skal) betale kompensation til komponisten af et værk. Den værdi som den udøvende kunstner (fx Madonna i hendes version af den gamle Don Mclean klassiker "American Pie" ) bidrager med i et værk er ifølge staten nul kroner værd i radiosammenhæng. Internetradioer i USA skal højst besynderligt (i forhold til almindelig radio) betale såvel udøvende kunstner som komponist, for som RIAA fremførte: "Well, we don't really model this as an industry with thousands of webcasters, we think it should be an industry with, you know, five or seven big players who can pay a high rate and it's a stable, predictable market." Tankevækkende.
"Et musik album er nok den vare i samfundet, der er steget mindst i løbet af de 25 år, der er gået."
Hmm ... jeg købte en 10 megabyte harddisk for 2100,- kr i 1989 (210 kr per megabyte). Idag kan du få 160000 megabyte harddiskplads for 641 kr (0.004 kr per megabyte). Uden at justere for det forhold at 2100 kr var mere værd i 1989 end 2100 kr er idag, så er prisen på en megabyte harddiskplads faldet mere end 50000-fold.
./ Kristoffer
|
