FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:OT: Kopispærring
Tekst:Hej Peter.

Helt off topic, men vi diskuterede tidligere omgåelse af kopispærring med henblik på afspilning (fx af DVD'ere eller CD'ere under Linux).

Følgende er sakset fra Kulturministeriets infokiosk (http://www.infokiosk.dk/sw10376.asp) og stemmer overens med hvad der står på side 3 i deres nye tegneserie om ophavsret (http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Ophavsret_miniguide.pdf):

"De nye regler beskytter alene tekniske foranstaltninger, der har til formål at forhindre eller begrænse ophavsretligt relevante handlinger, navnlig kopiering. Privat fremførelse af et værk er ikke en ophavsretligt relevant handling. Foranstaltninger, der forhindrer eller besværliggør den personlige tilegnelse af et værk – typisk afspilning og afvikling af cd’er, dvd’er osv. i privatsfæren – omfattes dermed ikke af beskyttelsen.

I det omfang det er nødvendigt at omgå en kode eller kryptering for eksempelvis at kunne se en dvd-film eller lytte til en musik-cd eller netradio i privatsfæren, vil dette ikke være omfattet af forbuddet. En privatperson, der fx har erhvervet en dvd-film, som ikke kan afspilles på open source-softwaresystemet Linux (men alene på fx Microsofts styresystem), vil efter de nye regler ikke blive forhindret i at bryde koden i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne afspille filmen, herunder fordi vedkommende i sin computer ikke har Microsofts styresystem. Den ændrede ophavsretslov medfører heller ikke et forbud mod at bryde dvd-regionskoder. Det vil derimod ikke være tilladt at bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af dvd-filmen."

Personligt havde jeg foretrukket at man ikke fjernede undtagelsen fra §75c fra lovforslaget før vedtagelse, men det ser ud til at man gerne må omgå kopispærring for at afspille. At os borgere nu skal huske at privat fremførelse i modsætning til privat kopiering ikke er en ophavsretslig relevant handling er sgu ikke særlig borgervenligt ... det kunne havde stået i loven.

./ Kristoffer



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum