Tekst: | Det var dog en utrolig masse fejl, du fik skrevet i det indlæg.
Men først: Var walkmanden ikke et 80-er fænomen. Michael Hardinger's "Walk Mand" (hvor skoven lyder som New York, mand) er fra 1981, mener jeg
" I vore dage er mange af de ørepropper, folk går med, mobiltingester."
Du tager fejl - det er mp3 spillere.
"Samtidig er udbuddet af "gratismusik" via reklame- og licensfinancierede radiokanaler større end nogensinde før"
Sandt nok, men det er ikke noget argument for at musiksalget skulle falde. Tværtimod.
"Computerspil er også blevet en alvorlig konkurrent når det gælder om at "stjæle" jeres kunders tid. TV-kiggeri har udvist faldende tendenser gennem de sidste par år."
Computerspil & computerbrug er ikke en konkurrent til musiklytning, men derimod til TV-kigning. Begge fordrer brug af både øjne og ører - i modsætning til musik, der kun kræver ørernens opmærksomhed. Man kan høre musik på langt flere tidspunkter af døgnet - under transport, på cafeer og i butikker, alle mulige steder ...
"Lige hvor du får fra at brugen af musik skulle være stigende.... Det ville jeg gerne høre!"
Musikforbruget i det offentlige rum registreres af koda. Det er ikke nogen hemmelighed, at det samlede musikforbrug har været markant stigende de sidste 10 år - & parabolsk stigende de sidste 5 - efter at det er blevet muligt for flertallet af computerbrugere at forbruge musik via nettet. Dette er almen viden - og jeg forstår ikke dit udråbstegn. Følger du slet ikke med?
"Som Jesper Bay siger et sted i artiklen, så er faldet mere markant på udenlandske skiver (og cd-singler og boxe). Det kunne jo skyldes at stadig flere køber deres musik i udenlandske webbutikker ol."
Dette er generelt i hele verden, dvs. i alle lande: Publikum køber til en vis grad fortsat deres lokale kunstnere. Lokale udgivelsers salg falder ikke i samme tempo som udenlandske. Det skyldes måske, at publikum godt ved, at deres lokale kunstnere ikke er så stenrige, som de bilder sig ind, at de udenlandske kusntnere er. Mon ikke også det spiller ind, at publikum ikke er meget for at møde musikerne - live in person - med en kopieret CD med kunstneren i hånden? Dette fænomen har jeg selv oplevet et par gange. Dårlig samvittighed findes jo, hvis der er grund til den ... men som regel er folk flinke til at undlade kopiering, når de bliver gjort personligt opmærksom på vores holdning. Jeg vil tro, at dette spiller ind på det lokale salg verden over.
Iøvrigt holder din teori om de udenlandske webbutikker ikke, eftersom den lokale musik ofte ikke findes uden for lokalområdet - heller ikke på nettet. Du kan ikke købe vores musik andre steder end i DK, og med 8-10 undtagelser heller ikke de øvrige danske kunstnere.
"IFPI burde overtales til at levere en samlet opgørelse over salg af musik til danske kunder."
Jeg troede du var imod overvågning ;-) regn med, at IFPI, DK sælger udelukkende til danske kunder.
"I øvrigt er jeg lidt i tvivl om det er den samme presse vi følger med i. Og jeg har stort set aldrig oplevet at der er blevet stillet kritiske spørgsmål til de sammenhænge, musikbranchen påstår sig ramt af. Men der er langt imellem indslag hvor branchens argumenter bliver gået efter i sømmene."
De toneangivende danske medier (eksklusive JP og TV-2) har igennem 3 år stort set hver gang dette emne har været oppe hylet løs på omkvædet: Kopier bare løs - men angivelse af webadresser, hvor publikum (læserne) kunne hente musik ulovligt. Kun sporadisk har branchen fået adgang til at tale i mikrofonen - det har været et problem for os. Du har vist ikke rigtig fulgt med, tror jeg ...
Branchens argumenter gået efter i sømmene? Hvad vil du så kalde 90% af de indlæg, der har været i dette forum? Faktisk alle, bortset fra mine ...?
"Om der er tale om et fald i antallet af brugere på kazaa ved jeg ikke."
Dette er også almen viden - når apg og deres udenlandske kolleger kører kampagner, falder kazaa-brugen.
"Jeg er lidt mere end almindelig bekymret - fordi med folk som Jesper Bay (at dømme efter det han er citeret for) i spidsen vil musikbranchen også fremover halte langt efter den tekniske udvikling."
Musikbranchen vil overleve. Du skal ikke bekymre dig om os. Du skulle hellere bekymre dig om de yngre personer, som er blevet vænnet til at forbruge gratis musik ulovligt - en dag falder hammeren. Hårdt. Det vil gøre av.
"- fordi de metoder der kommer i overvejelse (jf. Lene Espersen) bliver så voldsomme indgreb i noget den ene part kalder "offentligt rum" og den anden part ser som en væsentlig del af sit hjem."
Det er desværre "den anden part" der tager fejl. Nettet er offentligt rum - det er ikke privatsfæren. Jeg forsøger at lære mine børn det - forhåbentlig lykkes det. Men jeg tror desværre, at mange vil komme til at lære det på den hårde måde.
"Vi nærmer os stærkt den situation hvor distribueret musikt bliver valgt fra."
Den situation har vi nu - for betalt musiks vedkommende. Men bestemt ikke for gratis musik på kazaa ol. "Dels fordi det er en trussel mod privatlivets fred overhovedet at besidde en indspilning, legal eller ej."
Nej - det kan aldrig blive en trussel at besidde noget legalt.
"Dels fordi de produkter musikbranchen tilbyder ikke lever op til de krav, kunderne stiller."
Her har vi problemet - kunderne skal vænne sig til, at gratis musik på den måde du har beskrevet* det ikke er en option. (* som en slags flatrate, man kan springe af og på - men med ret til download for evigt)
Det har intet at gøre med teknisk udvikling - for enhver kan se, at det teknisk kan lade sig gøre: Fildeling findes. Det har at gøre med, at det ikke kan lade sig gøre økonomisk for udbyderne - og moralsk for kunderne.
Gratis eller næsten gratis musik (eller: gratis anything) efter eget valg er ikke en option for mennesket. Alt har en pris her i livet - det har du da selv alderen til at forstå. Det er nu engang ikke noget livsvilkår her på jorden, at der flyver stegte duer ind i munden på én, når man åbner den. Og det hjælper ikke, at man stiller krav om det skal ske - duerne vil alligevel udeblive.
Det skal den store del af publikum, der hidtil har benyttet fildeling og anden ulovlig kopiering til at lære nu. Jeg håber, det vil ske uden for store personlige tab for den enkelte.
De ville være så uendeligt meget nemmere, hvis den iøvrigt hæderlige del af publikum bare nægtede at deltage i den ulovlige kopiering.
Klaus K. |