| Tekst: | Jo, jeg er ganske rigtigt godt bekendt med DFD's høringsvar.
Jeg mindes nu ikke at vi har konkluderet noget om hvad meningen med loven er. Det skulle gerne fremgå at vi ikke mener loven (Infosoc-delen) giver mening uanset hvordan den fortolkes.
Ang DeCSS: Jammen DeCSS ER netop *primært* udviklet med henblik på omgåelse. At så Jon selv brugte den omgåelse til at afspille med og ikke kopiere ændrer ikke på at DeCSS eneste formål er at fjerne CSS krypteringen.
> som bekendt kan algoritmer/metoder ikke beskyttes af ophavsret
Indtil 22/12 2002 ja.
Beskyttelsen af selve den tekniske foranstaltning er en nyskabelse indenfor ophavsretten. Læs f.eks. hvad DR har at sige om det i deres høringsvar til loven.
Ang. resten af dit indlæg. Jeg tror ikke helt du har set min pointe. Jeg er fint klar over hvad patenter gør, kan og er og forskellen på det og ophavsret. Jeg siger ikke ophavsretten nu gør det samme som patenter. Jeg siger blot at hvis det eneste man vil opnå er at kunne forhindre andre i at være kompatible med et fil-format, eller en protokol, så kan man nu nøjes med at sætte en "teknisk foranstaltning" på. Hvis f.eks. MPlayer-projektet imorgen udsendte en version, der kunne afspille WMP9 formatet med DRM, så ville de bringe sig selv i fare for represalier v.h.a. Infosoc-direktivet. (når nu Ungarn får implementeret det).
Du har helt ret i at man har ret til at lave clean-room implementeringer. MEN! ... ikke hvis du dermed overtræder §75c.
Hvis jeg f.eks. laver et library, der kan konvertere WMP9 til MP3, så har jeg overtrådt §75c
> Jeg tvivler stadig på at ophavsretslovens §37 kan bruges
> til at forbyde andre at lave produkter der anvender et
> format.
Hov! ... det var heller ikke det jeg skrev. Jeg skrev (forhåbentlig) at §37 netop er den der skal sikre at du kan det, MEN at den ikke er med i listen over undtagelser til §75c.
> Hvem skal i modsat fald have kompensationen: Microsoft
> eller rettighedshavere til musikken? Og hvem skal føre
> sagen?
Hvis nogen overtræder §75c?
Hvis der er tale om et konkret værk, så er det en alm. ophavsretskrænkelse og påtalen-retten og erstatningen tilfalder rettighedshaveren.
Hvis der er tale om f.eks. spredning af komponententer, så er der offentlig påtale.
Det er så vidt jeg kan se den eneste forskel på DMCA og den danske lov - at der er offentlig påtale for at sætte andre i stand til at omgå tekniske foranstaltninger. I USA ser man firmaer true (og føre det ud i livet) folk med søgsmål hvis de gør ting som f.eks. fortælle at man bare skal holde shift-tasten nede for at undgår en "kopisikring".
|
