Afsender: | Eskild Torbensen | Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk | Emne: | Ja, det er i grunden sjovt | Tekst: | For det er den vi konstant får smidt i hovedet, selvom vi får den evindelige "man kan ikke se ind i fremtiden" i hovedet hvis vi kommer med bare de forsigtigste antagelser om hvordan denne kommer til at se ud. Det er iøvrigt også ganske sjovt, da en af KK´s andre små udveje er at påstå vi er fildelere. Men hvis vi er fildelere, så vil vi jo ikke betale, iflg. KK´s begrebsapparat. Hvorfor sidder vi så her og bruger vores tid på at komme med bud på løsning af pladebranchens problemer og på hvordan fremtiden for denne kommer til at tegne sig? Det ville vi hverken gøre som fildelere eller kunder, hvis vi ikke var interesseret i at betale for sådan et produkt, og er det ikke rimeligt at antage at vi ikke repræsenterer en lille mystisk gruppe mennesker som synes det kunne være fedt med nogle geniale, enkle, overkommelige totalløsninger for salg af musik og anden underholdning på nettet? Man har før mødt os med påstanden om at "folk siger så meget, de gider sgu ikke bruge penge alligevel når det kommer til stykket". KK kender åbenbart os bedre end vi selv gør, og det er da selvfølgelig også meget skænt at befinde sig her i denne parapsykologiens højborg, men alligevel var det rart om der engang imellem blev lyttet lidt til hvad vi siger. At give verden fingeren som KK gør det mindes jeg ikke at have set nogen gøre siden jeg gik på gymnasie og chili-piben gik på omgang - så vidste alle pludselig alting bedre end resten. Heldigvis har de fleste folk fra dengang lagt piben på hylden, for vejen frem i verden er at kende og forstå sine medmennesker, og udvise dem tillid indtil der er belæg for at have mistillid til dem. Derfor synes jeg vi skal se hvordan det går den dag den første store virkeligt velfungerende flatrateportal kommer på nettet, istedet for at give den dødsstødet på forhånd. |
|