Tekst: | "Omkring ubegavede initiativer og det scenario du beskriver - er det mere absurd at forestille sig regler overholdt ved flatrate end det der gælder for nemt kopierbare cd'er (med eller uden kopibeskyttelse) i dag."
Problemet med dine ideer er, at du ikke kan få nogen til at udføre dem. Ingen professionelle vil investere i at få en business op og stå, som i bund og grund går ud på at forære varerne væk. Det ville være selvmord.
"Jeg påstår ikke at vi har fundet de vises sten. Til gengæld påstår jeg hårdnakket at den vej, rettighedsindehaverne og lovgiverne har valgt at følge er lang og stenet, og jeg har svært ved at se den føre til en positiv forandring."
Der er ingen, der har sagt det skal være nemt. Det gælder musik - det gælder business - det gælder hele livet. Ingen mennesker opnår succes med noget her i livet uden at knokle helt vildt hårdt.
"Brugernes ønsker er ikke primært fildeling. Brugernes (læs kundernes) ønsker er primært at få bedst mulig service ved adgang til den vare de ønsker."
Brugernes ønsker går desværre i alt for vidt omfang i retning af gratis musik - dette skyldes deres tilvænning til fildelingstjenester & CD-brændere. Du vil muligvis hævde det skyldes vores priser - men som jeg vist har dokumenteret mange gange, kan i hvert fald vores musik ikke gøres billigere:
http://dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm
En af vejene frem for musikbranchen er at få overbevist folk om, at det er socialt uacceptabelt at stjæle fra musikbranchen. Men det kommer vel på et tidspunkt. Musikere står efterhånden så langt nede på den sociale rangstige, at vi skal være glade, den dag vi får kæmpet os frem til at få status på linie med vaneforbrydere og vilde dyr - som nyder en langt større beskyttelse end musikere gør for tiden ...
At gå ind på dine synspunkter set ud fra musikbranchens side vil være det samme som at rulle om på ryggen & give op ...
KK |