FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Jeg tror jeg forstår hvad du mener
Tekst:At for forbrugerne er vandmærket en ikke specielt vigtig ting, de fjerner det hvis de vil kopiere.
Men for musikbranchen er der nok nogen som i et stykke tid kan bildes ind at vandmærker er vejen frem, forhåbentlig lang tid nok til at et rigtig godt flatrate-apparat kommer til at køre.
Herefter vil kopiering stort set være en saga blot, og selvom de der før blev taget ved næsen, troende at vandmærker er den totale sikringsløsning, ja de vil kunne sige: Nå ja, det vigtigste er vel også bare at folk køber istedet for at kopiere, og det gør de nu.

Mht forskellige modeller tror jeg ikke den dyreste skal være så dyr som du mener.
Man skal tænke på at ham der før fildeling blev så stor kun købte en plade hver anden måned, han er garanteret villig til at betale noget mere for at få adgang til al musik der findes.
Omvendt vil de der før var store kunder være glade for ikke at skulle betale så meget.
Og så er der en hel masse som er holdt op med at købe musik og kun hører radio. De vil være ovenud lykkelige for at betale et beskedent beløb for at sammensætte deres egne "radioflader", hvad der iøvrigt også er det rareste for kunstnerne, rent kunstnerisk tænkt.
Så altialt tror jeg ikke du skal langt over 100 kr. for den komplette løsning før mange står af.
Og når folk står af, eller afspises med en dårlig bitrate, ja så er der jo altid fildeling at ty til.
Så det handler om at sætte beløbet så lavt at folk ikke gider dele filer mere eller ikke synes deres nabo har nogen undskyldning for ikke også at betale for en flatrateordning, at der simpelthen ikke ER noget at finde på fildelingssystemerne mere.
Der skal nok være økonomi i det for kunstnerne, for hvis abonnementet koster 1000 kr. årligt, ja så kommer pengene jo automatisk ind igen som de ville have gjort ved pladesalg.
Endda kan du så fratrække alverdens fordyrende grossist- og forhandlerled, samt udgiften til tryk af cover og prisen på jewelcasen.
Med andre ord: Selv hvis man giver folk frit valg på alle hylder for et meget beskedent beløb, er der ekstra indtjening at hente for pladebranchen i det her. Faktisk er det lidt af en guldgrube når først de får øjnene op for det.
Den eneste udgift der reelt er, det er trafikken. Jeg regnede i et tidligere indlæg lidt på hvad det kunne koste, og selv hvis man blot dovnede den og lod serverne stå i USA og forsyne europæerne ville det ikke være mere end et par øre pr. sang. Så ham der virkelig downloader til den store guldmedalje, han vil ikke være til nogen fare overhovedet.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum