| Afsender: | Eskild Torbensen | | Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk | | Emne: | Interessant verdensopfattelse, må jeg sige | | Tekst: | "Det er muligt, du nægter at tro det - men det er altså ikke rigtigt. Musik koster penge at lave. Hvis verden vil have god musik = professionel musik, så koster det. Mange kan lave amatørmusik, ja - men der er jo en grund til, at det hedder amatørmusik. Det er musik, som publikum ikke vil have - i de fleste tilfælde ikke engang, selv om det er gratis. Det er musik, lavet af folk, der har råd til at lave det, fordi de har et andet erhverv ved siden af. "
Det hedder amatørmusik af en eneste grund, nemlig at de folk ikke laver penge på det, så enkelt kan det siges.
Dernæst kan vi så begynde at diskutere hvorfor de ikke tjener penge på det, og det er selvfølgelig logisk nok at Fætter Frederik som elsker at spille jødeharpe men ikke har en tone i livet heller ikke formår at lave megen mønt på dette.
Men... enhver, også dig Klaus, ved at en uhyrlig stor del af den succes som et band får skyldes markedsføringen, og det er specielt den der koster.
Jeg vil vove den påstand at der blandt amatørmusikere befinder sig en meget stor procentdel som kunne markedsføres sådan at musikken ville sælge godt.
Når mange så ikke går ud og prøver at lave penge på deres musikalske talent hænger det sammen med at denne branche er så hård at kæmpe sig rundt i hvis man vil blive til noget. Du kan ikke uddanne dig 10 år og så gå ud og få job i musikbranchen som popstjerne, dog undtaget selvfølgelig hvis man ansættes i et symfoniorkester, der er det eneste sted man kan sammenligne musikbranchen med andre brancher.
Det hele beror på tilfældigheder, kontakter, markedsføring og penge man må investere i sig selv og let taber igen på gulvet.
Jeg er imponeret over de som har stædigheden til at blive ved, for det er nok først og fremmest det det handler om, og så selvfølgelig drømmen om at leve af det man synes er allersjovest her i livet.
Og det er jo nok det der driver de fleste mennesker som laver musik, at de simpelthen elsker at lave det.
Men fordi de ikke besidder alle ovennævnte egenskaber, betyder det altså overhovedet ikke at deres musik vil være af en type som folk ikke gider lytte til.
"Det er naivt og barnligt af dig at lade som om pengene ikke eksisterer - prof kunstnere kan være lige så grådige som andre mennesker kan. Prøv nu at få ind i dit herlige lille hovede, at der ikke er forskel på kunstnere og andre mennesker - alle skal betale husleje, alle skal have mad, alle skal have tøj på kroppen. Det er kun de allerstørste kunstnere, der kan frigøre sig fra at skulle tænke på disse basale behov - de får så nogen helt andre problemer at slås med: Tab af anonymitet osv. "
Jeg er skam helt enig, men du bruger en masse tid på noget farverig snak, der gør at jeg ikke er helt sikker på hvad det er du forsøger at sige. Giver du mig uret i at en amatørmusiker ikke kan lave ligeså god musik som en professionel, blot fordi han har et 8-4 job ved siden af?
Det ved jeg ikke om du gør, men min kommentar til dette er at det er fuldstændig forskelligt fra menneske til menneske hvad der tænder hans kreativitet.
Nogen går i selvsving fordi de kun beskæftiger sig med det samme, musikken, hele tiden, og andre raffinerer deres evner yderligere. Ihvertfald kan der ikke siges noget generelt om at man er hverken mere eller mindre fuldblodskunstner med eller uden talent, blot fordi man nu har valgt at ville have en fast indkomst.
"Det handler tværtimod lige præcis om, at det er gratis - og det har det gjort lige siden det blev muligt for alle at "erhverve" sig musikken gratis i digital form. Det er det, der er hele kernen i problemet"
Hvor ved du det fra?
Skulle verden virkelig være så forskellig såsnart snakken falder på musikbranchen, at alt hvad der har med kundeservice og -forståelse er fuldstændige uvæsentlige størrelser?
Problemet består nok i at du, og en del andre professionelle musikere, aldrig har været vant til at tænke i de baner som andre brancher hidtil har måttet slås med pga. de besværlige kunder:
Starter jeg en værktøjsbiks op med en kredit på ½ mio. kroner, så får jeg ikke penge for mine varer før de er solgt.
Det gør en professionel musiker heller ikke, men udover det han tjener pr. solgt eksemplar, som jeg pr. solgt møtrik, så får han også penge hver gang hans værk bruges i erhvervsmæssigt øjemed og radio.
Nu er der selvfølgelig den forskel på værktøjsmanden og musikeren, at værktøjsbiksen, hvis ellers ejeren har gjort lidt godt fodarbejde med hensyn til sit marked og bla. tænkt over ikke at placere sin butik lige opad en anden med samme sortiment, ikke løber en så stor risiko som musikeren.
Til gengæld kan musikeren så arbejde med det han synes er allersjovest, hvorimod værktøjsmanden nok mest gør det for at overleve - ikke af ren og skær lyst. Og hvem ved, måske han går hjem og laver ligeså god musik i sin fritid, og ved lige præcis hvordan en god saxofonsolo skal skæres? :)
Men der hvor vandene virkelig skiller de to, det er der hvor det handler om kundekontakt. Musikeren er ikke særligt afhængig af den, for overalt i verden bliver musikken solgt på samme måde - på en cd og henover en disk i en pladeforretning. Han skal ikke, som ham der arbejder i pladeforretningen, tænke en masse over hvordan han får tingene solgt på den smarteste måde - lige bortset fra når han skaber sit produkt selvfølgelig - nogen musikere skaber direkte ud fra de behov der er.
Men værktøjsmanden, han er nødt til at lytte til sine kunder, og det ikke kun når det handler om hvilke produkter de ønsker, men også hvordan de udbydes. Så hvis han ser at 5 butikker nede ad gaden begynder at leje værktøj ud istedet for at sælge, er det værd at undersøge om det mon kunne være noget der er succes i.
Det er han nødt til for at kunne overleve, og beslutter sig for at hoppe med på bølgen.
Musikeren derimod, er et helt andet sted i produktionsfasen, og har aldrig været nødt til i hele fonogrammets historie at skulle tænke på den slags. Han siger da også til værktøjsmanden: "Hold da ferie, nu begynder jeg at forstå hvorfor jeg blev musiker. Man skal sgu følge meget med i hvad de kunder egentlig vil hvis man vil overleve ude i din verden, men den tendens er så småt også på vej ind i min branche. Måske jeg skulle ringe og høre mit pladeselskab om det i grunden ikke er meget smart at begynde og lave nogle analyser og forsøg med forskellige modeller hvor kunderne indgår som en del af beslutningsprocessen?"
Værktøjsmanden er ved at falde bagover og siger "Du kan sgu altid få arbejde i min biks hvis pladeselskabet siger nej, for det er folk som dig der får hjulene til at køre!"
Men musikeren takker nej. Trods hans for en musiker ret progressive indstilling til kundeforståelse, vil han hellere dø end ikke at leve af musikken, for nogen har jo sagt at folk ikke gider have musik lavet af en amatør... |
|
