Tekst: | Hvis antipiratgruppens beviser består i, hvad en enkelt lalleglad 22-årig har provokeret sig frem til, mens han var "ude at handle" på APG's vegne, så må sagen falde. "Hæleren er lige så slem som stjæleren." Der er vel flere beviser?
Hvis APG har benyttet undercoveragenter i modstrid med gældende lovgivning, så må der rulle hoveder i toppen af APG. Eventuelt endda rulle i gitterly. Er der hold i påstandene om organiseret massekopiering af software, så er der selvfølgelig også nogen der skal straffes hårdt her.
Jeg sidder og grunder lidt over de der obskure tal, folk regner sig frem til i forbindelse med illegalt distribueret software. Når der ikke følger en rigtig licens med, kan det der distribueres nok ikke tilskrives højere værdi end hvad et såkaldt erstatningsmedie koster. |