FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:De her sammenligninger...
Tekst:Hvem ved? Måske er der ligeså mange debatter om makreltastefejl rundt omkring? Jeg ved det ikke, for det emne interesserer mig ikke, men mon ikke der er ligeså lidt eller meget virak omkring APG som omkring så mange andre ting der sker rundt om i samfundet? Det kommer nok bare an på hvad man interesserer sig for.
Og dog.. Det er ikke ret tit man oplever en situation som den med APG, hvor et privat vagtværn får beføjelser af den karakter som APG har fået det, feks. til at kunne lukke hele servere, hvorpå der ét sted befinder sig en skuffe med noget materiale som er beskyttet ved ophavsretloven, men bliver delt med folk som ikke har indhentet tilladelse til at kunne bruge det.
Jeg kunne forestille mig hvis en privatdetektiv fra et supermarked pludselig fik mulighed for at afspærre en hel boligblok fordi tyven befandt sig derinde et eller andet sted. Hvis jeg så boede i samme blok, ville jeg sige:
Helt ærligt, det supermarked vil jeg gerne vise min antipati med ved at købe mine varer et andet sted.
Det rosenrøde ved denne situation er at varerne eller deres producenter ikke lider nogen nød, for de bliver jo bare købt i et andet supermarked istedet.
Men APG repræsenterer hele pladebranchen, og hvis folk på samme måde ser sig gale på denne, er der kun 2 muligheder for dem: At holde op med at købe musik, eller downloade det ulovligt. Begge dele giver branchen det samme tab.
Derfor er det sørgeligt at branchen, trods flere og flere historier om APG`s groteske virke, fortsat stoler så blindt på at de metoder som de bruger er løsningen på alle problemer. Der går en masse penge til spilde ved det her, som istedet kunne være brugt på at gå i dialog med kunderne og konvertere deres behov til noget virkeligt, så indtægterne ikke efterhånden udelukkende skal komme fra 13-årige drenge som betaler for hvad det koster at erhverve sig 20000 sange som de ulovligt har downloadet, da ingen jo kan være i tvivl om at en 13-årig knægt ville have haft råd til at gå ud og erhverve sig denne samling hvis ikke Kazaa ol. fandtes!
Og mht. den aktuelle sag som diskuteres i denne tråd: Jeg har lidt svært ved at tro at ulovlig frembringelse af beviser skulle nulstille bevisernes værdi - det plejer da vist ikke at være praksis i Danmark?
Men skulle det være tilfældet, hvad APG så burde have vidst i kraft af deres faglige ekspertise, specifikt og vel nærmest udelukkende ud i det juridiske, så må signalet til at musikbranchen skal finde sig nogle folk med lidt mere guf imellem ørerne da efterhånden være givet.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum