FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Ole
Email:olew@webspeed.dk
Emne:Brugen af de ledige stunder
Tekst:Rigtig mange tager musikken uden at betale, men er det hele grunden til at salget er gået så voldsomt tilbage?

Jeg synes Ebbe stiller nogle tankevækkende og relevante spørgsmål i den anledning, og det har fået mig til at tænke lidt over om ikke en stor del af skylden for både musikbranchen's og bogbranchen's tilbagegang er et spørgsmål om tid - altså anvendelsen af vore ledige øjeblikke...

I vort lille hjem har vi efter grundige overvejelser, og diskussioner med tilhørende gråd og tænders gnistel fået bredbånds-internet lagt ind, og det har fået nogle konsekvenser som jeg slet ikke havde forestillet mig. F.eks. har vi i mere end 20 år abonneret på "Illustreret Videnskab", og jeg har hver måned kastet mig som en sulten ulv over hvert nyt nummer. Kigger jeg hen i aviskurven ligger der nu 2 numre som jeg slet ikke har fået åbnet, tillige med Ralf Pittelkow's nye bog " Forsvar for Nationalstaten ", som da jeg anskaffede den, glædede mig meget til - jeg tror jeg er nået til side otte....! Jeg køber nok ikke nye bøger foreløbig.

Døgnet er for kort til alt det jeg gerne vil med:
Familien
Samvær med vennerne
Internet
Spillefilm på DVD
Musikkoncerter på DVD
Aflytning af CD'er
Læsning af bøger
Havearbejde..(!)
Ture i byen, med tilhørende tant og fjas
Etc.....

Klaus skriver:
" Bemærk, at de lande, der har den højeste bredbånds-udbredelse også har det største fald i CD-salget. "

-Gad vidst om ikke netop det her med den manglende ledige tid kan have betydning - Internettet er en tid-æder!

Hvad mener I?

Venligst
Ole, CD-BAREN - Skrevet i et ledigt øjeblik - hjemmefra!



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum