Tekst: | "Omkring gratisbrug af musik: En nærmere definition efterlyses!"
Når jeg taler om gratis-brug, mener jeg tilegnelse af gratis musik, som der ellers skulle betales for - fx. fildeling eller venne-kopiering. Radioens musik er der jo betalt for via licens eller reklamer.
"Hvis ½ mill. danskere har hentet så meget musik på nettet at salget er gået 10 mill. cd'er ned, så er der teoretisk ½ mill. retssager omhandlende i gennemsnit +1000 kr plus hvad APG nu finder på at lægge oven i. Det magter retssystemet ikke i vor tid."
Samfundets straffe tager generelt set ikke sigte på at straffe alle, der har gjort noget forkert - men på at give afskrækkende eksempler, sådan at alle dem, der kunne tænke sig at begå forbrydelser i fremtiden undlader at gøre det / og på at dem, der gør det, holder op med det.
Det er heller ikke apg's strategi at få alle straffet - den går ud på, at få ulovlighederne stoppet.
"Samfundet har bare hverken råd eller tid til at give dig retfærdighed. Musikken vil overleve, spørgsmålet er hvornår der bliver udviklet en kommerciel distribution til afløsning for CD-mediet."
Retfærdigheden sker altid fyldest i sidste ende både for godt og ondt - men det kan da godt være, det først bliver min søn, der kommer til at opleve det ...
Afløsningen for CD'er findes allerede i form af fil-salg via nettet. Problemet er, at metoden giver praktisk taget ingen indtægter - det vil den efter min opfattelse ikke gøre, før flertallet af fildelerne holder op med at fildele - og før den brede del af publikum indser, at musik ikke bare er noget man kan tage gratis.
KK |