FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er ikke lavet for at straffe dig ...
Tekst:
Pete - Hvorfor skulle det være KODA's skyld? Stofanet skal betale til KODA, hvis de bruger eller transmitterer musik - klart nok, ikke?

DR skal også betale, når de bruger musik - det skal alle jo. Når du forbruger noget - eller har muligheden for at bruge det - uanset om det er strøm, varme, gas, vand, adgang til Tivoli, bredbånd eller musik ... så skal du betale for det.

Hvis du mener at have fundet ud af, at man betaler 2 gange KODA til Stofanet, så er det Stofanet, du må brokke dig til. Og ikke KODA. Jeg kan slet ikke se, hvad de har med det at gøre.

Eller mener du måske, at det er olieselskabets skyld, hvis din udlejer opkræver dig for meget i varmebetaling?

"det er jeres brance/fag/forening som vil havde det, så heller ikke den med regeringen virker."

Ja - vores brancheforening skal have penge for deres varer, ligesom alle andre leverandører af varer. Sådan er samfundet, Pete. At du skal betale for de varer du forbruger - eller har mulighed for at forbruge - er ikke noget KODA eller politikerne har fundet på for at straffe dig. Det er ganske normalt i det kapitalistiske system - dvs. hele verden minus Nordkorea & et par muslimske lande.

I KODA's tilfælde er det særlig vigtigt, at folk og organisationer betaler for musikbrug. Man får nemlig som sangskriver ikke penge for at lave en sang. Den laver man på 100% egen regning & risiko i forventning om, at få lidt betaling ind gennem KODA, når sangen bliver brugt.

Uden KODA-betalingerne blev der ikke skrevet sange i Danmark mere - så ville der kun være lejlighedssange & "stats-sange" bestilt og betalt over skatten tilbage - det ville sgu være kønt ...

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum