FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Ole
Email:cd-baren@mail.tele.dk
Emne:Déjà vû
Tekst:Ikke ulig det indlæg jeg her reflekterer på, skrev en af dette forum's mest ivrige debattører ( Peter M. )for et par måneder siden:

"Så hvad med at I musikere holdt op med klynkeriet og så i stedet kom igang med at tjene penge ved at komme ud og spille, og at I samtidigt begyndte at indstille jer på ikke at blive ved med at få penge for et arbejde, der en gang for længe siden er lavet. Sådan tjener de fleste andre heller ikke deres penge."
( http://dansermeddrenge.dk/forum/seBesked.asp?beskedID=6037&forumID=28 ).

Hmmmm, kan det virkelig være udbredt at man ikke anerkender vigtigheden af at investeringer både skal og bør give et afkast, både på lang og kort sigt? Der ville ikke være megen dynamik tilbage i vores samfund, hvis ikke der var nogle der turde skyde penge i noget nu, med det mål at investeringen giver et afkast hen ad vejen.
Husk at de såkaldte " lønslaver " sædvanligvis ikke risikerer noget. Lønnen kommer ind hver måned, og man kan planlægge sin økonomi lang tid frem. DmD har selv finansieret det nye album, og har dermed løbet en risiko. Jeg kan ikke se hvorfor de så ikke også skal have lov til selv at skove fortjenesten, når CD'en bliver populær ude blandt folk.

Du skriver:
" Hvis det er sådan at forretningerne får 35 kr.pr.cd så må i sku ud og fortælle dem at det er der ikke råd til. "

Klaus forudsætter i sit regnestykke at alle de CD'er en butik tager hjem også bliver solgt til fuld pris, men sådan er virkeligheden ikke.
Det ville være mere rigtigt hvis der var fuld returret på ikke solgte CD'er. Sandheden er at nogle gange må man nedsætte prisen over flere gange på en titel for at kunne sælge den. Dette kan du se i enhver pladeforretnings tilbudskasser. Den fortjeneste en butik i virkeligheden får, er et gennemsnit, og det er altså ikke 35 kr/stk, men noget mindre.

Apropos Déjà vû..... alt dette har jeg da vist sagt før??

Venlig hilsen
Ole, CD-BAREN



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum