| Tekst: | Er lidt begrænset.
I hvert fald når man sammenligner den med, hvad musikbranchen mener er deres legitime rettigheder.
I øvrigt er det rent galimatias når en ting som infosoc-direktivet ikke blot ophøjes til lov, men udsættes for folketingets fortolkninger inden det sættes i verden.
Enten har man internationale regler, der præcist angiver hvad der er ret til og forbud imod.
Eller har man national lovgivning på området.
Et eksempel på hvor galt det går er de fartbegrænsere, der sidder i lastbiler. Eu vedtog at lastbiler skulle have en teknisk anordning, der hindrede at bilerne kørte stærkere end 85 km/h. Det blev udsat for mangt i de nationale parlamenter. En del lande indregnede måleinstrumenternes usikkerhed og satte derefter grænsen op til 92km/h. Andre "glemte" at indføre sanktioner mod manipulering med disse fartbegrænsere. Ikke noget der fremmer internationalt samarbejde.
Ikke at jeg mener at infosoc udgør et brugbart instrument i forhold til de problematikker vi diskuterer, men de meget forskellige nationale lovgivninger udfra infosoc betyder at det internationale samarbejde, der er nødvendigt for at klare musikernes problemer "aldrig" bliver til noget. |
