FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Simplificering ... igen
Tekst:Jeg er ikke jurist, så det følgende er ikke juridisk rådgivning,

Klaus, hvis du linker til materiale som ikke findes på dit website så stiller du det ikke til rådighed for almenheden, for når du ikke har værket kan du ikke stille det til rådighed. Du må fx gerne linke til www.politiken.dk uden at indhente tilladelse selvom online-avisen er beskyttet af ophavsret. Kopierer du derimod hele indholdet over på dit website, så gør du noget ulovligt. Ifølge lov om ophavsret (§2, stk 3 og 4) gøres et værk tilgængligt for almenheden når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt, eller 4) værket overføres til almenheden. Når værket ikke ligger på dit website kan du efter min bedste overbevisning ikke gøre dig skyldig i noget af dette: du har ikke værket, så du kan ikke sprede eller overføre det. Det ville ikke overraske mig hvis AntiPiratGruppen er uenig i dette, men det er altså hvad der står i loven. At interesseorganisationer forsøger at ændre eller skabe en retspraksis som tilgodeser dem er der intet nyt i - det nye er at modparten er privatpersoner, som selvfølgelig økonomisk oftest er mindrebemidlede.

Newsbooster-sagen drejede sig ikke om links, men om dybe links til hvad der juridisk set blev henregnet som en fremstiller af kataloger (28 dagblade). Retsgrundlaget for Newsbooster-sagen var den daværende lov om ophavsrets §71, stk 2:

"Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt."

Læg især godt mærke til ordene "katalog", "tabel", "database eller lignende" og "foretages gentagne gange og systematisk". Når jeg nu har fortalt dig hvad Newsbooster blev dømt på, så er jeg meget interesseret i din opfattelse af hvorfor ovenstående paragraf har relevans for links (dybe eller ej) til The Grey Album.

At ejeren af emule-portalen ikke havde lyst til en retssag mod APG har intet med retspraksis eller præcedens at gøre. Der er massere af mennesker og virksomheder der bliver tromlet med trusler om retssager og indgår udenomsretlige forlig fordi de ikke magter at få sagen prøvet ved en domstol.

Jeg kan godt kende forskel på privat og offentligt og internettet er offentligt. Spørgsmålet er bare stadig hvordan man kan "sprede eller overføre" (som er hvad der omtales som at gøre tilgængeligt for almenheden i lov om ophavsret) noget man ikke har (nemlig det ulovlige materiale). Spreder eller overfører jeg hash til offentligheden ved at skrive "man kan købe hash på Christiania" på dette forum? Næppe.

./ Kristoffer



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum