| Tekst: | Hej Klaus.
Godt at have dig tilbage.
Tror ikke helt forskellen går samme sted for mig som for dig.
Jeg kan da kun give dig ret i det grundlæggende om, at man ikke bør have ret til at distribuere. 'Problemet' er bare at dels er det så uendeligt let at dele, dels at det foregår så langt inde i privatsfæren at et indgreb overfor fænomenet vil ligne overreaktion set i forhold til den enkelte bruger.
Så derfor vil jeg - mest af rent praktiske årsager (det muliges kunst) - kigge efter løsninger hvor der genereres indtægter på alternative måder at nå kunderne på.
Det er ikke muligt at lukke kazaa. Det er ikke muligt at standse hjemmebrænderi. Kopispærringer kan ikke gøres effektive. Så der er ikke andet at gøre end at arbejde sig hen mod en situation, musikken kan leve med og af.
APG's indsats er jeg overbevist om, at vi, når det hele engang er faldet til ro, vil kigge tilbage på med et skævt smil. "Var der virkelig nogen der troede at den indsats kunne medvirke til at få løst op for problematikken".
Den med ansvaret, det er lidt ligesom forskellen på den handelsrejsende og forælderen i den lille landsby på den store landevej. Den handelsrejsende føler sig ikke spor uansvarlig når han når sit næste møde i tide. Moderen synes han er jordens mest uansvarlige, når han kører gennem landsbyen med +100. Det er svært at sælge jeres vinkel på ansvarets placering.
Det hele minder mig lidt om en historie fra min ungdom, "Drengen med Guldbukserne", hvor en dreng trækker pengesedler op af lommen i en uendelig strøm. Der er bare det problem at pengene kommer et eller andet sted fra, og der er nogen der tager temmelig håndfaste metoder i brug for at standse den formastelige.
Nu kan man godt brænde ét par guldbukser, men i vores eventyr er alle bukser guldbukser. |
