FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Man har lov at spørge...
Tekst:hvis man er forvirret.
Tydeligvis er du ene om ikke at forstå de ting jeg skriver, med hvilket jeg som en sidebemærkning iøvrigt ikke mener at du besidder en lavere intelligens.
Men at fare i flint fordi man bliver forvirret, det lærer man jo ikke meget af.
Hvis du har et problem med at jeg har citeret en avis-artikel som jeg ikke husker hvor jeg har set, og hvem den handler om, så kan jeg egentlig slet ikke forstå hvorfor du gik ind og blandede dig.
Nuvel, havde det jeg sagde været helt hen i vejret, såsom "toneangivende branchemand sammenligner fildelere med pinochets udryddelsespatruljer", så havde der været grund til at råbe vagt i gevær.
Men eftersom du jo har vist dig enig i det jeg har sagt, og derfor skabt grundlag for en hed debat, så forstår jeg ikke hvorfor du lige pludselig går sådan i baglås. Er det fordi det har bragt dig ud hvor du ikke kan bunde i snakken om relaterede emner med Mette, Kristoffer og Ebbe? :)
Isåfald tager jeg da gerne ansvaret for det, for bekostning af din arrigskab har vi så til gengæld fået en masse nyttige oplysninger på bordet.
Iøvrigt var den fiktive overskrift jeg nævnte ovenfor måske alligevel ikke så urealistisk; hvis du kan finde på at sammenligne fildelere med holocaust, kunne du såmænd nok også finde på at sammenligne dem med ting der skete under Pinochet :)
Sidst her på stedet hvor nogen nævnte noget uden kildeangivelse var iøvrigt da jeg undredes lidt over det du sagde med at kun 1 % af verdens befolkning havde adgang til en computer. Jeg bad om et link, men fik det aldrig. Dette afholdt mig dog i det mindste fra at nedgøre og tilsvine dig sådan som du konstant sådan som du gør med andre mennesker her på stedet - heller ikke da Kristoffer kom med et link til nogle tal som viste noget andet end det du sagde.
Iøvrigt vil jeg gerne se et eksempel på at jeg helt uprovokeret skulle have tilsvinet dig. Det er normalt under mit niveau, men det kan dog ske at jeg kommer til det hvis modparten i en diskussion konstant prøver at henføre samtalen til et neandertalniveau hvor den plebajeriske attitude ingen grænser kender. Og skulle noget sådant være sket, beklager jeg det, for jeg bryder mig ikke om selv at komme dertil, uden dog at dømme folk der gør det. Jeg kunne bare godt ønske mig at de som gør det ville holde sig lidt i skindet en gang imellem, selvom jeg godt kan forstå at nogen kan finde det fristende at få hverdagens frustrationer ud bag den sikre computerskærm.

Skulle du ikke vide hvad en IT-avis er, ja sådan er jeg så fri at tolke der hvor du skriver '"IT-avis"(?)', så kan jeg foreslå at du sniger dig ind på www.comon.dk, som kalder sig selv "IT-avisen comon", så det må jo næsten være en sådan af slagsen. Det var da ihvertfald et konkret forsøg fra min side på at dæmme op for en brøkdel af din forvirring :)



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum