FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:ProC
Email:...
Emne:Hvor ER det skønt at læse...
Tekst:...ord som disse, fra en mand som i den grad bliver ramt på pengepungen, hver gang en forbruger flytter sit forbrug af musik.

Du har nemlig efter min mening helt ret: vi som forbrugere skal IKKE kriminaliseres! Når vi bruger 150 bananer på en skive, vil vi simpelthen ikke samtidig skældes ud for at mange stjæler den!
De kunder som handler i din butik, det er nok ikke dem som er det største problem. Og vi bliver sq kede af at få stemplet "kriminel" i panden!

Et rigtigt skridt er at sige "tak", i stedet for at sige "fy" på forhånd. For hvis kunden gøres kriminel, så BLIVER han kriminel.

Men det er nok bare ikke nok.

Det at have musikken har aldrig haft en værdi! Det at have CD´en har været et nødvendigt onde for at få musikken, og har derfor haft en stor værdi.
Det har samtidig været et bevis på ens hæderlighed - og på ens respekt for musikken.
Men nu er det ikke et nødvendigt onde mere! Så nu er funktionen som "bevis" pludselig intet værd mere. Og hvorfor så ulejlige sig?

Så der må (gen)skabes noget værdifuldt, som branchen kan tjene sine penge på.

Jeg tror, at det er den virkelighed, som ikke rigtigt er gået op for hr. Klaus K., nemlig at kun eksperter kan se om et nummer er lovligt eller ej. Ja, og så naturligvis på det fysiske bevis - CD´en. Men da CD´en hastigt forældes, må der noget andet til.

Lad folk købe "Absolute Crap Volume fem" (for nu at citere en vis Allan) på nettet. Lad dem også købe alt det andet møg...nfluemusik. Og for den sag skyld også klassikerne.

Og skab så et produkt, som du som professionel kan være stolt af at vide noget om, af at sælge.
Gas-boxen er et godt eksempel, men der er mange. Se, det giver prestige at eje den gule udgave af "Live Sådan" (har den ;)). Skab en masse mere af den slags, så vi har noget at købe!

Og du har helt ret: nogle er helt uden for rækkevidde. Og dem skal vi ikke bekymre os om. Dem kan vi ikke gøre ret meget ved alligevel. Dem vi KAN gøre noget ved, det er den generation som fravælger CD´en - ikke på grund af prisen, men på grund af formatet. Og jeg tror det er en meget stor gruppe (som jeg tidligere har skrevet). De skal have et alternativ til CD´en - ikke et alternativ til musikken...

...der skal være prestige i at være ejer af en kunstners værk. Ikke i at have værket, men i at være ejer af det! Og så længe ingen kan se på det musiknummer som kører på MP3-dåsen, om det er købt eller stjålet, så er der nul prestige, nul værdi af selve nummeret.

Så det handler om at give os noget, som kan bruges som "bevis" for vores "pænhed". Noget som samtidig kan glæde os. Og så sige "tak" fordi vi vælger det - oven i musikken...!



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum