Tekst: | Hej Anders.
Jeg tror Klaus K. har ret når han tidligere har skrevet at afgiften er til dække af den lovlige kopiering (ifølge nuværende lovgivning kun til personligt brug og kun af originale CD'ere som man selv ejer). Tidligere var det også lovligt at kopiere fx venners originale CD eller en CD du havde lånt på biblioteket. Blank-CD afgiften var og er en kompensation for denne lovlige kopiering. Da du ikke længere må kopiere fra orginale CD'ere som du *ikke* selv ejer er afgiften blevet sat ned - det skyldes delvis også at afgiften var uforholdsmæssig stor i forhold til prisen på CDere. Afgiften på blanke DVDere er fastholdt.
Hvis et firma lagrer eget materiale (fx data) på blanke CD-medier kan de så vidt jeg ved indsende en form for registrering til Copy-Dan og derved få afgiften tilbagebetalt. En lignende ordning for private ville være et administrativt helvede, men jeg er enig med dig i at hvis du selv har ophavsretten til det du lægger på dine blanke CD'ere så burde Copy-Dan ikke have en krone.
Jeg er ikke sikker på at vores nordeuropæiske nabolande har samme afgift hvorfor mange importerer blanke CD'ere fra disse (vel især tyskland som også har en lavere momsafgift).
./ Kristoffer |