FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Tak :)
Tekst:Men jeg vil give æren til Klaus og ham der oprettede tråden, som er det hidtil klareste eksempel på den enorme kløft der befinder sig imellem kunder og udbydere i pladebranchen. Det er to så vidt forskellige holdninger til det samme, så man hvis man vågnede op af en isblok hvor man havde befundet sig i de sidste 25000 år ville tænke:
Hvad I alverden foregår der her? Hvorfor er de to herrer dog så dybt mugne på hinanden? Hvor gik det galt? Hvordan kan det blive godt igen?
Den korte dialog tiggede simpelthen om at blive gjort til skoleeksempel, fordi det viser kunden og branchen fra begge deres mest uimødekommende side.
Jeg tror ikke at vi der er kunder tages seriøst når vi prøver at skabe forståelse for problemerne her på forummet, for snakken bliver hurtigt drejet hen på noget personligt hvor man kalder os pirater udelukkende fordi vi kommer med vores bud på hvordan de her problemer kan løses, eller også prøver man på anden vis at aflede opmærksomheden og fokusere dialogen om noget helt andet.
Så måske der skulle komme en mægler udefra, en observatør som i mange år har fulgt udviklingen uden hverken at købe en plade eller sælge en - og selvfølgelig heller ikke har kopieret nogen :)
Han ville have det bedste materiale til konfliktløsning i snakken mellem Klaus og trådopretteren, men jeg tror desværre ikke sådan en mand kan findes.
Så det bliver nok nødt til at være en person fra branchen, hvilket bestemt også findes. Men de i branchen som har forståelse for problemets kerne er ikke populære blandt de mere agressive, for for dem er det blevet et korstog imod forbrugerne, og et spørgsmål om ære og moral. Det er folk der har sat sig for at tingene kun kan løses med pisk uden gulerod, og som mener at de pga. deres kunstnerkarisma er istand til alene vha. denne kan ændre verdens gang, en slags afstumpethedens "Band Aid".
De skulderklapper hinanden og finder på mærkelige krumspring der skal overbevise om at de har ret, og lukker helt af for dem fra egen boldgade som måtte have noget andet at sige, for deres syn på løsning af problemerne er den eneste rigtige - uanset hvad kunder og salgstal siger. Man skal nok finde en måde man kan stikke sig selv blår i øjnene på, så den fælles kampstyrke forbliver intakt - og fattig og naiv.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum