FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Jeg er osse forbruger
Tekst:
"Jeg har lige givet dig eksemplet med den snak vi havde om TDC´s online-musiksalg som noget ganske konkret at forholde dig til. Der går du galt, fordi du ikke hører på hvad brugerne har at sige om tingene."

Jeg lytter, jeg lytter - men jeg er jo selv bruger af TDC. Vi har købt 10 sange - det virker fint. Men måske mere vigtigt i denne sag: Vi har (i modsætning til kritikerne af TDC) ikke kazaa media desktop installeret ... men derimod Windows Media Player. Så vi har ikke noget krav om, at sangene skal ligge på et åbent filformat, og vi har jo især ikke noget krav om, at det skal være gratis ;-)

"Alle som har forsinket onlinesalgsprocessen, og sådan set også de hårde love - men de skulle altså først komme EFTER onlinesalgsprocessen var nået et professionelt niveau, så ville de have virket. Nu får de den modsatte effekt - bærer et indirekte medansvar for hvorfor det er gået som det nu er gået."

Kazaa-folkene (og brugerne) bærer vel også en del af skylden - mener du ikke det? Det kan vel ikke kun være ofrene, der har skyld.

Men store ændringer af forbrugsvaner tager tid, Eskild. Længere tid end man tror, når man står midt i den indledende begejstringsrus. Alle troede også, at net-shopping & B2B ville blive det helt store hit i år 2000 - det er det stadig ikke. Amazone.com tjener ganske vist omsider lidt penge, men der går endnu mange år, før investeringerne i selskabet er tjent hjem. Folk er simpelthen mere fedtede, når de sidder ved en computer, end når de står i en fysisk butik - og det havde ingen tænkt over i år 1999 - men det ved de nu.

Om det forbrugsmønster vil ændre sig i fremtiden, må fremtiden vise os.

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum