Tekst: | "Jeg har ikke på noget tidspunkt i den tid tid jeg har læst og skrevet her på forummet set dig bare nærme dig kundeskribenternes synspunkter en anelse."
Det er der måske en grund til i visse tilfælde - nemlig i de tilfælde, hvor (som regel yngre) brugere lever på en uopnåelig drøm: Drømmen om at det kan lade sig gøre at få musikken billigere (den lovlige musik) - og endda i visse tilfælde få musikken helt gratis. Forventer du, at jeg skal spille dum for at please sådanne bruger-synspunkter - når du nu ved, det ikke kan lade sige gøre at indfri deres drøm?
I andre tilfælde synes, jeg at jeg gør hvad jeg kan for at forstå brugernes synspunkter - men det kan da være jeg ikke har gjort det godt nok nogen gange ... man kan jo ikke forpligte folk udover deres evner, vel Eskild ;-)
"I bund og grund kunne du egentlig ligesågodt bare lave en FAQ, for ligesåvel som du ved en masse om musikproduktion, ved kunderne også en masse om at være kunder."
At være kunder ved vi vel alle noget om - at være kunder, der også har mulighed for at tage varerne gratis - det ved kun dem, der har den mulighed - nemlig dem med en samvittighed, der ikke holder dem fra at tage.
En FAQ er kedelig - et forum er sjovere, synes jeg.
"Det giver mening nok, hvis jeg må have lov at korrigere dig, at du er ked af folk downloader ULOVLIGT istedet for at købe,"
Lad være med at være ordkløver, Eskild - det klæder dig ikke - du ved jo, hvad jeg mener. Og det gør vores læsere også.
"men hvis du vil at vi skal tro på at det IKKE kan gøres billigere, så må du jo også diske op med nogle tørre tal og noget helt konkret."
http://www.dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm
Værs'go'
"Det meste af tiden bliver istedet brugt på farverige sammenligninger eller uddeling af næser, og så mister du folks respekt. Jeg tror du har hårdt har brug for en spindoktor :)"
Og hvem skal betale ham/hende? (det var et retorisk spørgsmål) En sådan funktion får man som kunstner med i købet, når man har en almindelig kontrakt med et pladeselskab ... det har vi ikke. Og en spindoktor ville jo nok bare sige, at jeg ikke skulle sidde og kommunikere med dig her ;-) så det ville da være rigtig trist. Jeg har iøvrigt ikke den store trang til at få respekt på dette felt - der er nok af folk, som angler efter respekt i min branche.
"Ja, men så lyt til hvad de siger - ikke dine egne fortolkninger af tingene, men helt konkret hvad du kan læse her på stedet. Så vil du være langt bedre rustet til at kunne lade nøglen sidde i låsen - endda uden at nogen vil forsøge at trænge ind i dit hjem"
Se den forstår jeg ikke. Jeg ville faktisk være meget glad, hvis du kunne fortælle mig, hvad vi skal gøre - lige nu - som vi ikke allerede har gjort, for at forbedre vores økonomiske situation. Helt alvorligt, Eskild - lad mig høre.
"Det er sådan et flot propaganda-eksempel. Folk har alle dage taget musik med til fester, hvadenten den var kopieret eller købt."
Et festbånd - ja selvfølgelig. Jeg har selv lavet festbånd & brændt fest-kompilation CD'er - men musikken var jo købt. Jeg taler ikke om private kopier af lovligt materiale - jeg taler om at man henter 4.000 musikfiler ulovligt på nettet uden at kunstnerne ser en øre.
Jeg taler om, at nogen folk synes de gør andre en stor tjeneste ved at tilbyde at kopiere ulovlige filer til dem. "Må jeg ikke få en kopi?" - "Jo-da. Be my guest" - "Ih, 1000 tak" - Hvor er det smukt, når man risikofrit kan dele andres ting ud hva? Det er efter min opfattelse et mindre charmerende træk hos nogen mennesker ... heldigvis ikke hos alle.
"Det kan selvfølgelig også være slemt nok at erkende, men således skulle det ikke kunne gøre dig, du erfarne mand, så rædselsslagen :)"
Jo, desværre Eskild. Jeg bliver rædselsslagen på menneskets vegne. Der ligger en ufattelig stor grådighed gemt i mange mennesker - forklædt som sparsommelighed - det synes jeg ikke har været behageligt at opleve på så nært hold. Jeg har jo ikke haft det privilegium at jeg - som du - kunne vende ryggen til det og være ligeglad. Jeg har været nødt til at undersøge det nærmere, fordi det har påvirket vores indtjening på en meget direkte måde.
"Og grådighed, tjoh, men forbrugernes forslugenhed har branchen jo sådan set selv villet"
Hmm, Eskild - har voksne mennesker ikke selv ansvaret for deres handlinger? Juridisk set er der jo ingen tvivl - det har de. Men du synes at mene, at det er vores egen skyld. Når en branche gerne vil have folk til at købe dens varer (det vil alle brancher jo) - skal de så bare acceptere, at de stjæler dem i stedet? Fordi de selv har været ude om det? Overfør dette princip til andre brancher - så kan du se om det synspunkt holder.
"Og så tror jeg iøvrigt ikke de nåede at få hørt alle 4000 sange - det var vel nærmere et spørgsmål om at ingen skulle kunne komme og sige at der ikke var noget for enhver smag."
Jeg glæder mig til den dag, hvor "smagen" igen går i retning af give musikken det, den fortjener. Jeg ved du vil sige, at det er jo netop det, vi får. Men det er ikke rigtigt, Eskild - vi (mine kolleger, seriøse danske & udenlandske musikere på vores niveau) har ikke fortjent kopierings-helvede & p2p-helvede med en halvering af salget til følge. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvad det er vi har gjort galt. Men det kan du måske fortælle mig ... ?
KK |