Tekst: | Måske har du ret, Ebbe -
Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor der ikke er én eneste af disse kloge IT-nørder, der kan knække den kode - løse den gordiske knude. Det handler om, at vi sidder med en vare (musikken) som folk egentlig altid gerne har ville have - og dermed gerne vil betale for - så længe den vel at mærke ikke kunne tages alt for nemt gratis.
Det kan den nu - desværre. Og dermed er der sket noget rigtig skidt: Noget der før havde en værdi, er nu blevet gjort værdiløst.
Det, du formentlig ser som et stort fremskridt for mennesket: Internettet & fildelingen - er jo i virkeligheden et mega-tilbageskridt for indholdet & kunsten. De fine ting i verden: Kunst & indhold - betaler prisen for at alle kan kommunikere med hinanden. Medie-heltene i dag er typer som dem, der har opfundet kazaa - skal vi til at rejse buster af folk, der kan gøre ting værdiløse - som hærværksmænd gør det, når de smadrer en ejendom?
Findes der ikke en IT-nørd, der kan skabe en metode til at få værdien tilbage i digitalt indhold? Her i verdens førende IT-nation?
Det er så nemt at smadre - og det er så svært at bygge op igen. Men det må sgu da kunne lade sig gøre ... tror du ikke?
Klaus K |