FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Jeg er helt enig, Kristoffer
Tekst:
Jeg er stadig helt glad over dine ord om nytten med dette forum, som du beskrev i et tidligere indlæg - og, Kristoffer: Jeg har på din opfordring købt den nye Tina Dickow-CD, som hun sælger på samme måde, som vi sælger vores egne CD'er:

http://www.dmdshop.dk/

Jeg har lige modtaget den - har endnu ikke hørt den - men jeg går som katten om den varme grød rundt om den, og glæder mig ... :-)

Nå - til sagen: Jeg er enig - og jeg er glad for, at du er enig med mig i dette. Det ville være kanon, hvis vi kunne distribuere online i et helt andet & bedre format. Alle muligheder findes jo nu i US - men kun i begrænset omfang her i EU, hvor der også er forskellige forbrugerlove, der begrænser web-shoppernes muligheder for at hæve penge på brugernes betalingskort. Vi har siden det økonomiske crash i 1929 altid været bagud i forhold til amerikanerne - og det vil formentlig fortsætte sådan i mange år frem ...

Jeg har ikke forstand på, hvilke formater der er bedst og hvad der kan lade sig gøre, men jeg er ikke i tvivl om, at der ikke går så lang tid, før det kan lade sig gøre at købe musik online i ligeså god kvalitet & anvendelighed som CD'erne. Problemet er jo også - desværre - at fildelerne først skal ryges ud i et større antal. Uanset hvad vi end siger om formater og anvendelighed, så er det nu Kazaa & de andre tjenester, der står som reaktionære installationer som bremser udviklingen - pga gratis-elementet.

Det havde opfinderne af Kazaa nok ikke forestillet sig - at deres opfindelse skulle være en bremse på udviklingen, men sådan er det altså lige nu.

Mht. til lovligheden af omgåelse af kopibeskyttelse, som læst på kulturministeriets hjemmeside:

Nu er det jo kun i dette skøre land, at kulturministeriet (som jo burde være på vores side) kan finde på at skrive en alenlang forbrugervejledning i alle de tilfælde man gerne må kopiere CD'er. Det virker ikke som om ministeriets folk har nogen bevidsthed om, at vi der laver musikken skal leve af salget af den - nå, dette er åbenbart en lille dansk specialitet ... men altså:

Du må kun bryde kopibeskyttelsen af en CD/dvd, hvis dette er en betingelse for at du kan høre/se den - men som det fremgår længere nede på deres site - http://www.kum.dk/sw5386.asp - må du ikke:

"Bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af musik-cd’en eller dvd-filmen"

Så til dit spørgsmål: "hvis jeg har en MP3 afspiller og vil lytte til en kopibeskyttet CD er det vel lovligt for mig at omgå kopibeskyttelsen for at lave MP3 filer til personligt brug?!"

Det må du altså ikke ... og derfor mener jeg også at texten på kulturministeriets hjemmeside burde være klarere - noget i retning af:

"Du må kun kopiere en CD eller dvd, du har den lovlige ejendomsret til - og kun til personligt brug for dig og din husstand. Du må ikke forære, låne eller leje sådanne kopier ud til andre"

"Du må dog godt kopiere et værk, hvis du har ophavsmændenes tilladelse til det."

"Du må ikke bryde en kopispærring på en CD eller dvd til at lave en kopi af CD'en eller dvd-en. Du må dog godt omgå en kopispærring, hvis dette er nødvendingt for at se eller aflytte værket"

Ganske klart, ikke? Og længere behøver det vist ikke at være, tror jeg.

Eller hvad mener du?

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum