FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Så er naivitet = realitetssans
Tekst:"Hør nu: En stor del af publikum har bevist overfor hele omverdenen, at de ikke vil betale for en vare, når de kan få samme vare gratis. Det ville da også undre mig (og måske også dig?) hvis de ville.

Pladebranchen er derfor (hvis branchen skal overleve) nødt til at lave en vare, som IKKE er identisk med den stjålne vare - ellers er det hele jo meningsløst. Og derfor får forbugerne ikke noget åbent format."
Det du siger er at pladebranchens filosofi er at folk hellere vil købe en kopibeskyttet vare end tage den der er gratis.. aha...

Det undrer mig iøvrigt ikke hvis folk vil betale for den ikke-kopibeskyttede vare. For det første er den i det format de kender, og for det andet ønsker langt de fleste mennesker at overholde loven.
Det sidste giver du mig nok lidt ret i, og vi kan altid diskutere om grunden til at de ønsker at overholde loven er skræmmekampagner og skærpet lovgivning. Men antager vi at de så gerne vil overholde loven, er det så underligt hvis de foretrækker et format de kender?
"Nu er det jo ikke din tro, der dikterer, hvad branchen skal gøre. Flertallet har vist, hvad de vil gøre - se 1. afsnit."
Hvornår har flertallet vist at de downloader musik fra købsportaler og distribuerer det på de ulovlige af slagsen?
Tænk nu lige en ekstra gang over hvem der begynder at betale for musik. Det er folk med en meget høj moral, ELLER folk som har fundet at betalingsportalen tilbyder noget bedre end Kazaa. Kan du nævne flere?
Tror du at folk med høj moral eller folk som foretrækker betalingsportalen har nogen grund til at bruge Kazaa igen?
Nævn mig én!
"Bemærk nu først, at det er forbudt at fjerne kopibeskyttelse fra digitale værker. Lad os herefter antage, du blev busted i dit hjem. De ville herefter checke din HD for at se, hvor mange certifikerede filer du har liggende - og hvor mange MP3-filer fra kazaa. Dine kvitteringer fra købt musik skal jo findes et eller andet sted - hvis de ikke findes, hvad så? Det ville da være piece of cake for apg ..."
Jo, men det er vel ikke mere ulovligt at fjerne vandmærker fra filer end det er at downloade fra Kazaa? Jeg mener, bliver en bruger busted i sit eget hjem kan det jo for ham være flintrende ligegyldigt om filen er fremskaffet på den ene eller den anden ulovlige måde.
"Jeg ser det sådan: Kazaa-brugerne har bedt branchen om ikke at stole på sig ... synes du, branchen skal modsige dem?"
Om du har ret eller ej i at branchen med rette og uden forbehold kan tolke tingene således, det er egentlig ikke særlig vigtigt. Hvad der er vigtigt er at branchen taber penge hvis den tager en sådan tolkning personlig, hvorimod der kun er alt at vinde hvis de tænker i ren markedsstrategi, og hvordan man kan få brugerne til at købe deres produkter.
"Eskild - jeg nyder vores debat her. Men du er for naiv. De fleste folk vil bruge 10 timer af deres eget liv på at skaffe sig en gratis vare til en værdi på 1 timeløn."
Har du ikke på et andet tidspunkt sagt at der kun vil være få tilbage der kopierer hvis en vare er svær at knække kopibeskyttelsen på?
Hvis "de fleste folk" vil bruge 10 timer osv... så hjælper kopibeskyttelsen jo ikke :)



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum