FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det gør jeg heller ikke ...
Tekst:
Kære Peter M. - Jeg forsøger ikke at nedgøre personer her. Jeg forsøger at forklare folk om musikernes vilkår i en branche, hvor folk stjæler varerne (læs: kopierer) i et hidtil ukendt stort omfang - trods deres viden om, at det rammer nogen andre mennesker at de gør det: Nemlig musikerne.

Herudover forsøger jeg at forklare en ganske enkel ting, som mange gratis-brugere af musik ikke helt har forstået: Musik koster penge. Det koster penge at lave det. Det koster penge at indspille det. Det koster penge at promovere det, markedsføre det og distribuere det.

Hvis musik skal eksistere, skal det betales. Og i sidste ende er det altid forbrugerne, der kommer til at betale det. Om det sker over skattebilletten - i form at licensbetalinger ligesom ved radio/TV - eller som hidtil ved at publikum køber CD-er eller enkeltsange med ret til privat brug - det er jo i virkeligheden underordnet, selv om jeg personligt foretrækker den sidste model - som er den mest "demokratiske". For med den model bestemmer publikum, hvad der skal udgives - i de øvrige modeller bliver det et panel af kommisærer, der skal bestemme det.

Det er derfor forkert, når du skriver: "Jo, der vil komme fuldtud ligeså megen kvalitetsmusik på markedet fremover, som der altid er kommet. For kvalitet indenfor i musik er ikke et produkt af pladeindustrien. Kvalitet vil altid opstå, hvor musikkere arbejder for at skabe musik for musikkens skyld og ikke for pladebranchens skyld."

Ja, det er jo ikke pladeselskaberne, der laver selve musikken - men det er også det eneste, de ikke laver. Pladebranchen står for og betaler for alt det øvrige arbejde lige fra at finde kunstnerne, få indspillet musikken - promovere og markedsføre den - til den er klar til salg på CD'er eller som musik-filer.

Hvis ikke pladebranchen skal gøre det mere - hvem skal så? Julemanden?

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum