Tekst: | Det må jeg sige! 5 % er rigtig meget når man tager i betragtning hvad folk egentlig skal igennem for at købe en skive. De skal ind i en butik som KUN handler med Dmd-musik, så 5 % er rigtig godt skuldret. Bare rolig, der ligger ingen anklager i det. Jeg synes det er helt ok at Dmd online sælger sin musik. Det er ihvertfald meget bedre end ikke at gøre det, og jo også hvad de fleste andre gør. Jeg troede egentlig heller ikke så mange købte cd´er til en koncert, men det er jo rart når man engang imellem her på forummet møder konkrete fakta som overrasker positivt (det sker desværre ikke så tit :) ). Mht. TDConline ved du nok godt at sådanne betal-pr-nummer løsninger aldrig kan blive noget særlig interessant alternativ til p2p-programmer. Der skal flatrate til. Du siger også at man ikke kan finde Dmd´s musik der endnu, og det får mig til at frygte hvad man så egentlig kan finde? Jeg mener, i har udgivet en cd indenfor det sidste år, og er et orkester som spiller for store folkemængder og på TV. Og hvis ikke man kan finde jer der, så må det vel være ret begrænset hvor stort udvalget så er på tdc. Jeg prøvede iøvrigt selv lige at accesse den, men selvom jeg blot ville søge på en kunstner, forlangte den at installere MP 7 på min maskine, hvad jeg ikke havde lyst til, da den lidt ældre version jeg har er mindre ressourcekrævende. Jeg har aldrig oplevet en website ville dette før - blot kræve at jeg bare har mediaplayer. Nå, men jeg tænkte at jeg måske alligevel skulle give det en chance, trods det bøvl der bagefter kan være med at afinstallere sådan en fætter 100 %. Men jeg endelig var færdig med downloaden, som var ret sløv trods min 1 mbit linie, fik jeg søreme at vide at sikkerhedsniveauet i min browser var for højt til at installationen kunne fuldføres! Sikkerhedsniveauet i min browser er sat til default. Jeg har ikke pillet ved det. Det kunne jeg godt gøre, men nu synes jeg at brugervenlighedstesten (selve det bare at kunne søge på en kunstner), mangel på flatrate og formodet dårligt udvalg ville være nok grunde til at jeg ikke gik videre. Jeg er sikker på de ting bliver bedre, men sålænge de ikke er det kan jeg udemærket forstå hvorfor folk ikke har lyst til at bruge denne service. Mht. det seneste: Hvis alt det du har sagt om at folk blot bruger p2p fordi det er gratis holder stik, forventer du så virkelig at alle disse frygtelig egoistiske mennesker skal holde op med at bruge Kazaa og gå over til ringere platforme? Selvom man gerne vil betale for musik, kan jeg ikke se hvorfor man skal afkræves et bevis herfor. Det er et signal til kunden om at du ikke stoler på ham, og det er noget af det værste man i marketingsøjemed kan gøre. En kunde derimod har - ihvertfald i andre brancher - ret til at være utilfreds med et produkt, for det er nu engang en af grundene til at han betaler så købmanden kan tjene på det. Jeg forstår ikke hvad det er for et tab pladebranchen vil lide ved ikke at vente på at alle fildere holder op med at fildele før branchen søsætter fornuftige musikportaler. Start processen, og se hvad der sker. Der kan jo kun komme profit ud af det, også selvom der skulle være meget få der tilslutter sig - hvad jeg ikke tror er tilfældet. Men uanset hvad vil det kaste penge af sig, hvorimod en mangel på et fornuftigt alternativ (som er lovligt og som koster penge at bruge - bare for at møde alle bevidste misforståelser der går i retning af at musik skal være gratis) blot vil lade tingene stå til. Har jeg ikke lidt ret? |