Tekst: | Alle i DmD har skrevet i dette forum nu i 3 år under forskellige mitnavn@dansermeddrenge.dk adresser - ingen har modtaget spammail på disse adresser. Hvorimod vi alle modtager en del spammails på andre mailadresser, som ikke har været brugt her. Det skulle derfor være meget usandsynligt, hvis de spammails, du har modtaget skulle komme pga en adresse skrevet i dette forum.
Vi har bemærket, at indholdet i indlæggene kommer til at ligge på et højere niveau, når deltagerne skriver navn og mailadresse og dermed står til ansvar for hvad de skriver. Nettet er fyldt med andre diskussions sites hvor enhver kan mene hvad som helst anonymt & dermed ganske risikofrit - undertiden inklusive meget tåbelige udsagn & hetzende udfald imod navngivne personer.
Det er vi ikke interesserede i her. Det er simpelthen for let at mene noget, når man ikke står til ansvar for det. Vi vil imidlertid meget gerne have dig som diskussionsdeltager her - også fordi dit indlæg rejser nogen interessante spørgsmål - men vi må bede dig om at angive dit navn og din mailadresse ligesom alle andre gør, når de kommer ind her.
På forhånd tak
Klaus K - DmD-webmaster |