FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Forskel på amatør og prof ...
Tekst:
Pete - det gælder hele vejen igennem processen: Professionelle folk, der skal kunne levere kvalitet til tiden er nødt til at bruge professionelt udstyr - dvs. udstyr, der er lavet af professionelle folk. Vi vil ikke kunne lave noget (en CD fx.) med et program, der ikke fungerer 100% - eller som fx. ikke kan optage et vilkårligt antal spor - og afspille alle andre spor simultant. Som fx. de gratis programmer, du nævner:

http://audacity.sourceforge.net/stablenotes.php?lang=

Vi skal bruge leverandører, som vi kan gøre ansvarlige, hvis der er noget der ikke fungerer - de skal fx. kunne rykke ud og yde support med det samme, sådan at man ikke skal stå med 5 uvirksomme mand i studiet og et stykke hard- eller software der bare ikke virker.

Det er naturligvis spændende for mig at få konfronteret mine holdninger og arbejdsrutiner af sådan én som dig, der "kommer et helt andet sted fra" - (og her tænker jeg ikke på det geografiske Århus/Kbh) - men mange af de (gratis) forslag du kommer med holder simpelthen ikke til professionelt brug. Jeg ville i hvert fald ikke kunne producere en CD med et sådant open-source software:

http://audacity.sourceforge.net/stablenotes.php?lang=

- men jeg er måske også blevet forkælet ... ? Måske - af ting, der virker. Til gengæld koster de. Det er ikke for at nedgøre open-source - det er fremragende for amatører (folk der ikke skal leve af musik) - og der vil helt sikkert via open-source kunne komme helt nye ting frem, som de kommercielle aldrig ville tænke over.

Men ligesom vi har set, at folk vil gå ganske langt for at spare mindre beløb på musik (check CD-salget) - så vil professionelle virksomheder (som fx. Emagic eller digidesign, som laver ProTools) også gå ganske langt for ikke at lide det tab, de vil få, hvis ikke deres lort fungerer 100% - og derfor får de det til at fungere.

Du - og mange andre, der ikke køber musik mere - har gjort meget for at fortælle os i branchen, at man kan lave musik meget billigere på Jeres (gratis) måde. Vores svar er: JA - selvfølgelig: Amatør musik. Men ikke professionel musik - ikke musik, som vi skal kunne forlange, at publikum tager deres surt sammensparede skillinger op af lommen for at købe.

Eller sagt på en helt anden måde: Jo mere værdi, der ligger i din investering - jo større er din chance for succes i sidste ende.

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum