Tekst: | Det er rart at se beviset på at alle der stiller sig kritiske overfor den nuværende måde hvorpå man tvinges til at købe musik - såfremt man altså ønsker at høre den, hvilket jeg siger for at møde det berømte "du kan bare lade være", ikke alle er onde mennesker som udover at piratkopiere vel også har fået det hus de bor i ved at besætte det, stjæler alle deres dagligvarer og sikkert også naboens kone. Det du siger med læresætninger fra militæret kunne jeg godt selv bruge en gang imellem. Jeg har nemlig en frygtelig tendens til ikke at gide læse korrektur på hvad jeg skriver (men denne gang skal blive undtagelsen fra hvis dette er en regel!) og bagefter græmmes jeg :) Men udover det giver jeg dig ret i at mudderkastning ikke fører til megen dialog. Spørgsmålet er så også om dette overhovedet er et debatforum, eller slet og ret en skoleklasse hvor vi alle iført bermudashorts og propel må forstå hvordan verden hænger sammen. Nå, jeg vil lige komme med en kommentar til din idé om een dansk portal: Jeg tror denne vil ende med at blive en undskyldning for pladebranchen til at kunne sige:
- Se selv! Det virkede ikke! Onlinesalg er ingen succes!
Og hvorfor det? Jo, for det er nødt til at være et sted hvor du ikke kun henter dansk musik, men også musik fra resten af verden. Forestil dig at skulle ind på 10 forskellige hjemmesider for at købe det du vil have! Det er ikke noget sundt alternativ til piratprogrammerne, der jo er globale, og med alt samlet på et sted. Tænk dig hvis du skulle i 10 forskellige supermarkeder for at finde fransk brie, dansk bacon, svensk knækbrød, spansk tortilla, tysk bockwurst, belgisk chokolade, italiensk pasta, kinesiske forårsruller, amerikanske burgere og grønlandske rejer! Jeg ville ikke gide det, og de der bruger fildelingsprogrammer gør det jo ofte pga. hele mageligheden i det: Du finder hvad du vil med et klik. Bagefter kan du hælde det ind i en playliste med 500 numre, og du kan se titlen på dem alle. Du er heller ikke tvunget ud i et system hvor du må begrænse din musikalske nysgerrighed til hvad du formår at hive op af tegnebogen. For det er jo gratis. Men, som jeg har sagt 10000 gange før: Det er det kun fordi ingen, på nær Napster 2 hvor man garanteret ikke kan finde gamle Tommy Seebach sange (endnu), endnu tilbyder en tjeneste hvor man betaler en fast månedlig rate. Klaus siger det er fordi vi, brugerne, ikke er parate til det. Jeg ved ikke hvor han har hørt det, for sådan noget skal prøves før man kan se om det virker, og napster 2 er ikke engang en måned gammelt. Men med sine 500000 numre tvivler jeg på at det endnu har alt. Det koster iøvrigt 9 $ om måneden. Det burde være til at overkomme for alle. Og om musikerne kan tjene ligeså meget på den slags? Tjah, hvor meget tror du en gennemsnitsborger i den vestlige verden (jeg gider ikke kun snakke om Danmark, for hele kopieringsdiskussionen er nu engang global) brugte før kopieringen blev så udbredt som det påstås om måneden på musik? Tror du han/hun købte en fuldpris-cd hver måned? Jeg ved det ikke, men jeg tror ihvertfald ikke de købte mere. Antager vi at folk rent faktisk i snit købte for 9 $ om måneden, hvad jeg ikke tror er SÅ meget skudt ved siden af, ja så kommer pengene jo ind igen på denne måde! Nogen vil sige "jamen de downloader jo meget mere end de ville have købt!!!". Ja, men hvis de ikke ville have købt det, hvor mangler pengene så? De ville såmænd have lyttet til radio istedet, og måske optaget det på kasettebånd som man gjorde dengang. Og om folk ikke bare vil lade én mand købe sig et abonnement og så downloade fra ham? Det tror jeg næppe. For det første er det ikke noget kæmpebeløb. For det andet: Ville du gide at stille din tid, båndbredde og computerkraft til rådighed hvis du kunne sige "hør her, det må I sgu selv betale for. Det er altså ingen herregård det her koster"? Jeg ville ikke! Nå, det er 117. gang jeg har sagt de her ting, og en dag bliver de virkelighed - det skal der ingen Einstein til for at regne ud. Hr. Klaus Kjellerup mener det faktisk også, men han tror bare vi ikke er "parate" til denne model. Er der nogen som har spurgt dig, Vagn?
God weekend til alle! |