Tekst: | Der er ingen forskel - set udfra et moralsk synspunkt. Teknisk er der himmelvid forskel, ja! Men det er jo moralen der snakkes om, og det er derfor vi nok er nogen der synes det virker lidt mystisk at denne pludselig, efter 50 år hvor man har set igennem fingre med at der kopieredes, pludselig prøver at kriminalisere det. Jojo, man prøver ikke blot, det ER kriminaliseret nu via lovgivning. Og din information, jeg kalder det holdninger, skal du ud til en meget stor procentdel af befolkningen med. Det er ingen nem opgave, især ikke når budskabet er at de skal holde nallerne fra en mere funktionel teknologi end der er til rådighed hvis de betaler for det! Men jeg ved godt du siger at folk ikke er parate til at betale for filer på en flatrateløsning online, og jeg siger det modsatte - det er jo derfor der kopieres så meget: Det er ganske enkelt en så meget mere praktisk måde at omgås tingene på. Og hvorfra du så ved det med at de ikke er parate til det, ja det er stadig en gåde. Et er at du med dine musikererfaringer kan bruge dem til at gokke os brugere oven i skalden med alt det vi ikke ved. Men det er jo os som om er brugerne, og vi ved godt hvad vi er parate til. Ingen ønsker at være kriminel. Det er HELT sikkert sørgeligt at kunstnerne mister penge på det her, men kunstnerne må også gå imod pladeselskabernes forstokkede politik om ikke at ville imødekomme det behov der er hos brugerne, for Klaus: Det er der! Og pladeselskaberne vil føje sig. Det er bare synd det skal ske på bekostning af kunstnerne i første omgang, at denne revolution i måden man sælger musik på skal koste så meget blod. Jeg siger ikke det ikke er kopisternes skyld. Vel er det da så dem der kopierer og ikke kan eller vil betale kunstneren det han har fortjent. Men hvasså? Kopieringen fortsætter altså ufortrødent uanset hvor lang tid man bliver ved med ikke at ville udvikle de værktøjer der kan stoppe det, og uanset hvor umoralsk det er af folk at gøre det. Og så spørger jeg: Hvor er det smartest at I satser jeres kræfter? |