FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Popmusik er ikke på støtte ...
Tekst:
"Med hensyn til dit problem med statstøtte så nævn mig lige een kunstart som ikke er på finansloven idag!"

Der er vist noget du har misforstået ganske grundigt. Popmusik er ikke på statsstøtte, eller nogen anden støtte - og tak for det. Vi har aldrig modtaget nogen form for støtte, og det har vores kolleger heller ikke. Popmusik er ikke på finansloven - og skal heller ikke være det. Popmusik udmærker sig ved, at være populær musik - dvs. musik, som publikum vil betale for, og som derfor kan klare sig selv.

Når popmusikere som os kommer ud og spiller på de spillesteder, der modtager kommunal støtte, bliver der krævet , at koncerten mindst skal tjene sig selv hjem - og helst give et lille overskud til spillestedet. Dette er et rimeligt krav, synes jeg. For det er netop det, der kendetegner popmusik - den kan klare sig selv. Den skal ikke støttes.

Der har dog været enkelte såkaldt rytmiske musikere, som har modtaget legater ligesom de klassiske musikere - uden at der mig bekendt er kommet noget interessant ud af det. De er i hvert fald ikke blevet mere "rytmiske" af det ... ;-) - men jo, der findes enkelte legater til enkelte udvalgte.

Min holdning er, at der er mange andre områder, som heller ikke behøver at være på finansloven - og jeg går ud fra, at du ikke mener, at når noget er på finansloven, så bør alt andet også være det ... vel? Der er nu engang ikke noget mere dekokratisk, end at det er publikum selv, der bestemmer - sådan at det musik publikum kan lide, får lov til at klare sig.

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum