FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Godt arbejde, Pete
Tekst:Det var interessant at få indsigt i hvordan de danske onlinesalgstjenester fungerer.

Udover det du nævner mener jeg at noget andet helt basalt er galt. Jeg taler ikke blot om det principielt forkerte i at man betaler pr. nummer og ikke flatrate, men også om at tingene ikke er centraliseret et sted.

Jeg kunne forstå hvis alle havde det samme (AL musik i verden, selvfølgelig. Ligesom på Kazaa), men til forskellige priser, men det lyder jo lidt som om man skal springe rundt fra site til site for at finde den musik man vil have, og det er da ikke specielt kundevenligt.

Lidt ligesom hvis alle supermarkedets produkter solgtes i separate butikker, men sådan er det jo heldigvis ikke.
Pladebranchen er på vej, det er rart at se. Men vi kan kun hjælpe den til at komme rigtig godt igang ved ikke at holde os tilbage fra at bruge et par minutter til at ytre os i fora som dette.

Jeg tror iøvrigt også det kunne være ret spændende hvis branchen af uransagelige årsager IKKE valgte at fulgte med. Sikke en interesse der så pludselig ville komme om små uafhængige kunstnere på nettet som HAR fanget den med nøglen til succes = onlinedistribution.

Det ville pludselig blive ret svært at sammenfatte Top 40 lister regionalt, for som vi ved er internettet et spind af små communities der overlapper hinanden, så en kunstner der sælger 50.000 kopier af sin nyeste single vil være inde i varmen hos en gruppe fordelt over hele kloden uden nogen anden forbindelse end interessen for denne kunstner.
En egentlig meget naturlig ting i en virtuel verden hvor fysiske grænser er ophævet.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum