Tekst: | "Min opfordring skal lyde at alle der måtte komme i konflikt med {APG, BSA, ...} på grund af illegal kopiering under en eller anden form: Tag retssagen. Der er ikke andet der kan tvinge musikbranchen til at se realistisk på fremtidens muligheder."
Ebbe - læs igen. Det er filmbranchen, denne sag handler om - ikke musikbranchen. Mener du ikke: "Der er ikke andet der kan tvinge FILM-branchen til at se realistisk på fremtidens muligheder"? - SU ...
Det er iøvrigt en elendig ide, du kommer med - i hvert fald hvis man er kommet galt afsted & er blevet grebet i fildeling. Denne dom får præcedens. De 16.000 kr. er samfundets straf, det er ikke en erstatning til filmbranchen. Det er det svenske samfunds signal til fildelerne. Det håber jeg du forstår ... hvilket jeg bliver i tvivl om, når du blander dette ind i sagen:
"Man får ikke trofaste kunder ved at retsforfølge dem."
Igen - du kører bare videre i samme rille: Det er ikke indholdsbrancherne, der retsforfølger kunder - det er den svenske stat, der sigter, tiltaler & straffer en forbryder.
Det svenske retssystem siger tydeligt: "Det er ulovligt & strafbart af fildele, og vi vil slå hårdt ned på folk, der stiller beskyttet materiale til rådighed for andre - 16.000 kr. pr. film."
Der vil også være et element af præcedens. Danske dommere & anklagere i de øvrige EU-lande vil nu kunne skæve til denne dom, når tilsvarende sager opstår i de andre lande (herunder DK), som jo har næsten ordret den samme ophavsretslov.
Bemærk også, at der indgår et skærmdump blandt beviserne. At dette blev godkendt som bevis i en straffesag, er også et tilbageslag for fildelerne. Skræmdumps er jo ellers af fildelerne anset for at være et meget tyndt bevis, som rettighedshaverne kan manipuleret med - det er vist den gode gamle: Tyv tror hvermand stjæler.
Jeg synes du skal overveje meget seriøst at ophøre med at opfordre folk til at fildele - og til at instruere andre i, hvordan de skal forholde sig, hvis/når de bliver pågrebet i det. Fildeling er ulovligt - det er moralsk forkasteligt - og det er strafbart. Du risikerer at bringe andre mennesker i uføre ved at opfordre til det.
Der er kun én vej: Lad være med at deltage i det.
KK |