FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:ebbe hansen
Email:ebbe@amara.dk
Emne:Bare du ikke bilder dig selv ind at det hjælper....
Tekst:Troldene er sluppet ud og har formeret sig

Enhver hidtidig erfaring tilsiger at trafikken blot skifter kanal når der lukkes en tjeneste eller to.
Og der udvikles nye tjenester og kanaler i et stdig hurtigere tempo, med eller uden økonomiske interesser.

I vækker afsky og vrede blandt dem I bejler til som betalende kunder med jeres effektfulde men nyttesløse tiltag.
Jeg er ikke den eneste der føler mig nødsaget til at fravælge jeres produkter af moralske årsager. Der er ikke sammenhæng mellem den måde I vil handle jeres varer på og verden af i dag.

Hvem der har økonomiske interesser i P2P-trafik?
Primært jeres "venner" indenfor itbranchen!

Dem der spinder guld på jeres ulykke er ikke i nævneværdigt omfang nogen I kan ramme gennem sagsanlæg.

De store vindere er ISPerne, der hverken kan eller vil kontrollere kundernes trafik (af en lang række tekniske årsager der hver i sær umuliggør kontrol og nogle hårdtslående økonomiske aktionær-hensyn). De scorer kassen på at sælge stadigt bredere bredbåndsforbindelser hvor den overvejende del af trafikken sker på det "gratis" eget net (60% af al trafik er p2p-relateret og sker dermed primært indenfor nære netværk).

Knaldhårdt og ærligt arbejde er ingen garanti for rigdom, det kan jeg vise dig utallige eksempler på. Måske vil et flertal af verdens kvinder endda sige tværtom.

Og så er der altså ikke rigtig nogen naturlove for økonomi. Heller ikke selv om der engang blev uddelt en nobelpris for at påvise at meteologiske matematiske modeller kunne bruges til at beskrive udviklingstrends i privat opsparing.

Og spørgsmålet kunne vel også være hvor hårdt skal man arbejde for at tjene 6 mia. på 3 år.

Glem jeres nuværende forretningsmodeller og det store forsvar af dem. I satte en udvikling i gang den gang I gik fra analog til digital teknologi. Og hverken moral, mirakler eller jura kan "redde" jer fra at tilpasse jeres business til den teknologi I selv har valgt.

I er på en selvvalgt "mission impossible" og det er kun på film den slags går godt.












Engang blev en amerikansk rigmand i et interview spurgt om hans vej til rigdom og berømmelse så skyldtes hårdt arbejde.
"Jo" svarede han, "det kan i også godt skrive om mig. Som 12årig tjente jeg en sommer på en farm, og lige siden har jeg gjort hvad jeg kunne for at undgå hårdt arbejde"



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum