SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
TOUR 2005
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

11. juni 2005
Rock under Broen 

GO FEST UNDER BROEN ... Vi havde den ære at skulle åbne "Rock under Broen" ved Lillebæltsbroen i Middelfart lørdag - og det blev et brag af en fest med næsten 20.000 glade tilskuere straks fra start, hvilket iøvrigt var rekord for Rock under Broen. 
Det var et utrolig flot syn at stå på scenen & se udover så mange mennesker - med Lillebæltsbroen i det fjerne ... det var hele tiden lige ved at blive regnvejr, men vejret holdt så længe vi spillede ... så i bund og grund blev det en virkelig god koncert.
Der var højt humør på scenen - og der blev fyret mange mærkelige kommentarer af undervejs - både af Rie & Klaus K. Det skyldes måske, at man lige skal vænne sig til at spille for 20.000 mennesker, når man nu er blevet vant til at spille foran 800 mennesker ... (fotos fra pladsen: Brian Høegh)

Onkel Tjelly tager billeder af publikum ...
- mens Onkel Stanley underholder med sit "vildmands-show"

Læs eller skriv om koncerten i vores FORUM


11. juni 2005
Rod i Rocken

REGNEN STOPPEDE & FESTEN KUNNE BEGYNDE ... Det havde regnet hele dagen under "Rod i Rocken" i Skælskør, så publikum var sjaskvåde - men heldigvis stoppede regnen lige inden vi skulle på scenen - så alle 4.000 publikummer var glade og deltog i en super-koncert. 
Vi synes det var synd for publikum, at de havde stået i regnvejr hele dagen, så vi sagde til os selv inden koncerten, at nu skulle vi give dem en rigtig god oplevelse ... (fotos fra pladsen: Klaus Dam)
- vi fyrede den af det bedste vi har lært, hvilket vi selvfølgelig altid gør så godt vi nu kan - men det er ind imellem rart at have noget ekstra at skulle sætte sig op til. På den måde bliver koncerterne også forskellige ...

Rie og Onkel Stanley har deres eget lille drama kørende i "Aldrig undvære dig":  - "Jeg har brug for en, der er lissom dig" 
"En der ikke altid er så sød og flink ... "
"En, der kræver af mig - og kritiserer mig ... "
"... og du kan ophidse mig ;-) "
Klaus K i godt humør ...
Obersten i røg og damp ...
Unge Langkjær er meget tilfreds med sit flotte trommesæt med zebra-striber. Det eneste der mangler er et stortromme-skind med DmD's logo på ... så sådan ét har vi bestilt.

Læs - eller skriv - om koncerten i vores FORUM


Foto-oversigt 2005  -   Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top