HVA SIR FOLK ?
- Gamle mails fra arkivet ...
DmD-SHOP


Flere E-mails, der ikke var plads til her           Tilbage til mails          Tryk HER for at skrive til os

 
Et langt brev fra Gry fra Ry:

Fri, 9 Jul 1999 23:23:16 +0200    From:  "Gry Møller" <gsm_sunrise@forum.dk>

Kære Danser med Drenge

Hurra, hvor er I bare gode...! Jeg véd ikke, hvordan jeg ellers skal sige det... Hurrahurrahurra igen!

Jeg véd ikke lige, hvor gamle jeres fans normalt er, men jeg har en eller anden idé om, at de som regelt er sådan... hvad skal man sige... voksne (mere eller mindre), i hvert fald - det vil jeg ikke helt betegne mig selv som endnu - jeg er 15 år (næsten 16, det skal man jo sige), og jeg har været en af jeres allerstørste fans (tror jeg da nok, men det skal man jo også sige) siden jeg var 11 (SÅ LÆNGE VI ER HER)... Jeg kunne jo så lige se, at der da findes andre end mig på min alder, der bare er helt skudt i jer (kan man sige det?) - en eller anden Mette har mailet til jer for ikke så længe siden, og hun er også kun 15 - men her omkring hvor jeg bor (Ry, you know...? Det gør ingen, selvom det er en stor by, efter min mening), er jeg virkelig den eneste ene, der bare så meget som tænker på at drømme om at tænke på at tænke på at overveje at tænke jeres navn... Så... 

Og det synes jer virkelig er for dårligt - man kan måske gætte på, at det er derfor, P3 ikke vil spille jeres musik... men de tager jo fantastisk fejl... det er da for Ssaaa... øren dem, der er noget galt med, og hele resten af denne besynderlige klat jord kaldet en verden, der af en eller anden grund nægter at give slip og læne sig tilbage og bare nyde tonerne af jordens dejligste musik, de bedste melodier, tekster, musikere, sangere osv. osv. De nægter sig selv en del af selveste livet - går virkelig glip af noget - det er de selv ude om, men det er nu alligevel synd. For jer og for dem...!

Som sagt lærte jeg jer først at kende da I udgav jeres andet album. Derfor er og bliver Danser med Drenges sangerinde i min verden Rie. Hun blev med det samme mit store forbillede - vild og voldsom og smuk og dejlig og kvindelig og moderlig men brutal og hård... alting blandet sammen, og så med verdens dejligste stemme, der kan få en til at tude, allerede før den har sunget noget som helst. Lige i starten var jeg nødt til at vænne mig til den lidt mindre sukkersøde og blide stemme end dem, jeg var vandt til at høre - Mariah Carey og Celine Dion og så'n - men så...!

Egentlig må jeg nu indrømme, at jeg trods alt bedst kan lide den første cd, som jeg købte ret kort tid efter, jeg havde købt den anden, som min mor (det har hun og resten af familien for længst fortrudt, ingen af dem kan fordrage jeres musik... forrædere) anbefalede mig... KOLDE HJERTER, ALDRIG UNDVÆRE DIG, DU GIK UDEN AT SE DIG TILBAGE, VAR DET EN FEJL? & ALT FOR AT BEHOLDE DIG er simpelthen verdens bedste tudesange og synge-med-på-sange og hvor-har-jeg-dog-ondt-af-mig-selv-sange, når man er i det humør (og det er jeg tit - virkeligt spændende at vide, ikke?), og Philippa's stemme er jo også bare... Wuh!

Men fordi jeg aldrig har set andet end (ja, undskyld) døde billeder af hende, kan jeg simpelthen ikke forestille mig hende som en del af jer... I mine øjne er Rie Big Mamma, forstået på alle måder, bortset fra det allermest billedlige plan.... Hmmm!

Tjaah, jeg vil gætte på, at I allerede er hoppet fra for længe siden og ikke gider læse længere, men jeg skriver vel egentlig bare alt det her, for at fortælle jer, hvor vildt gode og fantastisk dejlige I er, og hvor stor en fan af jer, jeg er... Jeg kan teksterne på alle jeres sange, og jeg bruger jeres totalt vidundelige, fænomenale, utrolige, fantalastiske, smukke, rørende, rystende, dejlige, skønne musik til alt... Til at tude, til at grine, til at feste, til at synge med på, til at blive i godt eller endnu mere dårligt humør af, til at lytte til når jeg sidder - som nu - ved en computer, når jeg laver lektier eller skrive digte eller sangtekster, som aldrig bliver brugt til noget som helst (det er godt nok en anelse upraktisk med jeres ubeskrivelige og dybe tekster bagved, som man altså simpelthen ikke bare sådan lige kan give slip fra..., men jeg kan ikke få mig selv til at slukke....), til at gå rundt og nynne for mig selv eller skråle så højt jeg kan når jeg leger sanger eller bare har lyst til at synge eller øve mig i det og blive bedre, osvosvosv - hurra, jeres musik er bare for god!

Faktisk har jeg engang sammen med min lærer og et par andre fra min klasse "hugget" en af jeres sange, lavet den lidt om, og brugt den i en musical...Vi skulle have et lidt stille og søgeligt nummer til at starte stykket, og så tænkte jeg straks på KAN NOGEN HØRE MIT RÅB? som på det tidspunkt var min ubestridte yndlingssang, fordi jeg lige havde købt SIG MIG... ER DE KLAR OVER, HVEM VI VAR? Til min store overraskelse syntes min lærer, den var god; det var første gang nogensinde, jeg havde hørt nogen udtale sig positivt om noget som helst, I havde lavet... Men da vidste hun selvfølgelig heller ikke, det var jer.... Vi lavede en ny tekst, bortset lige fra den første linie i omkvædet, og ændrede lidt på melodien i den sidste del af omkvædet, så det bl.a. blev lidt højere (det var sangeren - mig - temmelig utilfreds med, men hvad). Den handlede om en verden, hvor alle mennesker nærmest er blevet til robotter, kyniske og kolde, tænker ikke på hinanden, føler ingen kærlighed, og rører overhovedet ikke ved hinanden... Rigtig skoleteater-sang, men den var faktisk viiildt god!

Jeg har også flere gange ihærdigt prøvet at overbevise resten af min klasse om, at man under ingen omstændigheder kan tage på "Lilleskolernes Musikfestival" uden at spille mindst ét Danser med Drenge-nummer, og samme lærer som før var lige ved at komme til at synes om ideen... Hun snakkede endda om, at vi kunne bruge KOLDE HJERTER eller NÅR JEG DØR til en musikvideo,  hun havde planer om at lave med os... Men nej!

Hvis I gerne vil høre mere om min livshistorie som fan af jer (det vil I nok ikke, men I kommer til det alligevel - hehe!), så kan jeg fortælle, at I faktisk engang har mødt mig... Hurra for jer! På Skanderborg Festivalen i '97, hvor I spillede, og hvor jeg var Backstage fordi min far (Knas, nå ham... Det siger jer nok ikke det store...) også spillede der. Jeg kom hen for at få en autograf sammen med en anden pige, som jeg havde mødt, der hed Ann Sophie (det 
kunne Klaus ikke stave til, kan jeg huske), og jeg lånte en kuglepen af jer, der vist ikke var jeres, men som jeg alligevel glemte at aflevere tilbage, og det var jeg glad for, ind til en af mine (efter det forhenværende) veninder smed den væk.... Hrmmpf! Det viste sig så, at en eller anden af jer kendte én, som jeg kender (Claus Daugaard), og det var jeg vældig benovet over, og i øvrigt skulle ham, der kendte Claus, vidst nok giftes, og jeg tror, at min far af en eller anden grund kom med til brylluppet.... Men hvad, det jeg ville sige var bare, at det var så feeeedt at møde jer. Og I var så søde og flinke... I modsætnming til fx Aqua, der åbenbart syntes, det var meget mere vigtigt at snakke med pressen end at få deres fans til at blive ved med at kunne lide dem... Ikke, fordi jeg nogensinde ligefrem har været fan af Aqua, det eneste gode, der nogensinde (næsten) er sket for den danske musikscene er da jer... Og det var også en af mit livs bedtse oplevelser at høre og se jer sådan rigigt! Før det anede jeg egntlig ikke, hvem I var, og hvordan I så ud!!! Kun, at I spillede vildt god musik! Men det kan I nok højst sandsynligt ikke huske...!!!?

Dingelingeliiing, nu ringer vækkeuret, I skal ikke sove mere, jeg slutter min mail her med endnu engang at sige, at I bare er DE BEDSTE! Det kan ikke bekrives, hvor gode I er, og den der følelse i hele kroppen når man hører jeres sange - det sug og den lyst til at skrige... Når man genkender sig selv i jeres tekster og svømmer hen i et eller andet til jeres rytmer og melodier og det hele og ikke kan lade være med at synge med og danse eller i det 
mindste rokke fra side til side og slå takt med begge fødder på én gang!!! Huh! Tak skal I ha' - jeg er så glad for, at I findes. Endnu engang HURRAAAH! Det er mest et tillykke udtryk, man bruger til fødselsdage eller konfirmationer, det ved jeg godt, men jeg bruger det, når der er noget, der er for godt til, 
at jeg kan finde ord at beskrive med!!!

Så er alt vist sagt... Jeg håber, I har det godt og bliver ved med at have det godt i al evighed... Og så, at der snart sker et eller andet... Jeg synes lidt, det virker som om I sover for tiden...? Laver I snart noget nyt - og med det mener jeg altså ikke en greatest-cd, for vi har jo alle sammen alle tre cd'er i forvejen og kender sangene til bevidstløshed. Så hvad skal vi bruge 
det til...?

Kæmperose til jer alle sammen

Kys og kram og kærlig hilsen Gry

Til top     Lidt ældre E-mails      Hjem igen