Tekster:
"Vi er de gode"

Publiceret af Amazone Songs Publishing  ©
Tilbage til  andre texter

Vi er de gode

Musik: Klaus K
Text: Klaus K & Morten Trier - © 2008

De går i takt
de har magt
og de vil vinde
Du er fortabt
du må bort
erklæret som fjende 

De kan ikke stoppes med ord
hør hvad de siger i kor:

Vi er de gode
vi er de rene
vi er de hellige
vores sværd er af fornuft
Ja, vi er de dygtige 
drenge og piger
Vi er tilbage, og nu må vi ha luft

Gid man ku flyve mod himlen 
og hæve sig højt op over godheds tyranni

De gør det for din skyld
du bør være taknemmelig
de slipper dig ik’ før
du retter dig ind og bliver fri

Du ved jo godt 
at de siger:
du er en byrde
Men de viser vej 
du går vild
uden din hyrde

For du er for farlig for dig selv 
nu skal du betale din gæld

Til alle de gode
alle de rene
alle de hellige
med sværdene af fornuft
For de er de kloge 
de er eliten
ja, nu er de tilbage, og nu vil de ha luft

Gid man ku flyve mod himlen
og hæve sig højt op over godheds tyranni

Det hjælper dig ik’ mer
at læn’ dig tilbage
de slipper dig først når
du gør hvad de si’r og bliver fri

”Vi vil jo dit bedste”
”Vi er her for dig”
”Vi griber dig førend du ved at du falder  ... ”

Domine, libera me
de poenis inferni