|
|
|
|
Covernotes: CREDITS OG ANDRE OPLYSNINGER OM DENNE CD: Denne
CD er optaget med Mox Mobil Lydstudie ved følgende DmD-koncerter:
DmD takker: Vores uforlignelige tekniske direktør & bas-skolelærer Lars "Gryde" Skovgaard, video-operatører Rene Pedersen & Martin Halby, Frank Megabody, Jacob Haugaard, Anders "Goodwill" Sørensen, Tourmanager Jørgen Kristensen, Hans Simonsen & Pia, Kennth Ørtz, Radio Walther & Dorthe Dee, Gro & Signe, samt vores overraskende store mængde glade fans & supportere. I gjorde Tour 2001 til en kongetur for os ...! Hvorfor griner I så meget? Det spørgsmål har vi hørt ofte på det sidste. Hvorfor egentlig? Mens CD-salget styrdykkede overalt i musikbranchen, besluttede vi at gøre os mindre sårbare overfor et lavere CD-salg - nemlig ved at transformere os om til at være et LIVE-orkester. Siden da er livet myldret frem for vores øjne ... Overalt er vi blevet mødt af et stigende antal tilhørere & supportere, der har vist stor begejstring og glæde. Lige fra de små klubber med tæt stemning og helt ned til 120 - 300 tilhørere (klubber, hvor denne CD er blevet optaget) - og helt op til 30.000 tilskurere på Skanderborg Festivalen, som man kan høre på CD'ens Intro. Det har altsammen været utroligt bevægende og dejligt for os - og undertiden også meget morsomt. Vi har mødt mange dejlige og glade mennesker - og vi har set de smukkeste sider af danskerne og det danske land. Det vil vi gerne sige tak for. "Live 2001" demonstrerer (for os i hvert fald), at selv om man er gammel er man ikke død - (man blir selvfølgelig hurtigere træt). Men nu er alder jo relativ - vores forældre ser os jo stadig som pubertets-unger - men målt med popbranchens ungdommelige alen er vi gamle. Vi kommer ikke udenom det. Men vi er her altså endnu - alene det synes vi er lige til at dø af grin over. CD'en er finansieret af Glad Grammofon (os selv) i et fifty/fifty samarbejde med Bonnier Music A/S. Den bliver udsendt i 5.000 nummererede eksemplarer - så pas godt på den ...! Undgå venligst ulovlig kopiering & file-sharing - vi skulle jo gerne kunne fortsætte med at være her lidt endnu ... ;-) DmD
- oktober 2001
Til Top |
Pressemeddelelse Bonnier Music A/S - okt. 2001:
Esben Duus, Steffen Qwist, Henrik Stanley (onkel 1), Rie Rasmussen, Klaus Kjellerup (onkel 2) & Morten Bolvig Ny Live-CD fra Danser med Drenge - "Special Edition": De gamle Onkler danser igen ... Det er med stor stolthed & fornøjelse, at Bonnier Amigo Music & Glad Grammofon den 25. oktober udsender CD'en, Danser med Drenge - Live 2001 med optagelser fra det folkekære orkesters meget succesfulde turne rundt i DK i foråret og sommeren 2001. "De første 5.000 eksemplarer af CD’en er nummererede, og er ment som en tak til vores tilhængere, som har givet os fantastisk opbakning på koncertstederne rundt omkring", siger gruppens kapelmester Klaus Kjellerup. ”Det er utroligt at opleve den glæde, publikum viser for musik med danske texter igen. Det ligner de glade dage med Tøsedrengene i starten af 80’erne.” Danser med Drenge hører som bekendt til blandt veteranerne på den danske popscene, og gruppen har i løbet af 2001 generobret sin status som et af Danmarks mest populære live-bands. Mere end 120.000 begejstrede publikummer har set gruppens koncerter i 2001 - og mange er dem har været helt unge skoleelever, der for første gang har fået ørerne op for "De gamle Onkler " – Kjellerup og hans barndomsven & Tøsedrenge-kollega, Henrik Stanley Møller – og ikke mindste den stærke sangerinde, Rie Rasmussen. Live-CD'en er bygget op som en hel sammenhængende koncert, klippet sammen af klub-koncerter i bl.a. Haderslev, Kolding & Helsingør. Der er fantastisk god stemning på optagelserne - publikum synger med på alle de gamle hits, og bandet spiller med en utrolig ungdommelig energi og glæde - trods medlemmernes efterhånden fremskredne alder. At Danser med Drenge har rødder i Tøsedrengene fremgår tydeligt af CD'en, som rummer nye udgaver af 3 gamle Tøsedrenge-hits, "Sig du ka li mig", "Et lysår en stjerne", og "Ud under åben himmel". Herudover rummer CD'en de største Danser med Drenge-hits fra 90-erne, bl.a. "Hvorlænge vil du ydmyge dig?", "Er der nogen i himlen?" & "Aldrig undvære dig". Udover Rie Rasmussen &
onklerne består Danser med Drenge af guitaristen Steffen "Pastor"
Qwist - keybordsspilleren, Morten "Oberst" Bolvig - samt trommeslageren
Esben Duus.
For yderligere information,
kontakt:
|