 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjellerup - © 1992 Jeg sidder lidt og tænker - på hvad der sker med osder har været tider, hvor vi skændes og slås for vi vil det samme, vi er næsten alt for ens ingen vil gi´ efter - men jeg vil Aldrig aldrig - aldrig aldrig aldrig undvære dig - nej jeg vil aldrig aldrig - aldrig aldrig jeg vil aldrig undvære dig For jeg har brug for én, der er ligesom dig en der hvæsser mig, åh du kan ophidse mig en, der ikke altid er så sød og flink en, der kræver af mig og kritiserer mig En, der hvisker mig øret, når jeg kommer for langt ud en, der sparker til mig, når jeg bliver lidt for sløv en, der protesterer, når jeg dominerer en, der gør mig jaloux, når jeg er lidt for sikker Og det gør ingenting nej, at du ser ret godt ud og alle mine veninder - de vil dø for at få dig det hører med i spillet imellem dig og mig og jeg ved du aldrig svigter mig ja - jeg ved du aldrig svigter mig - for jeg vil Aldrig aldrig - aldrig aldrig aldrig undvære dig ....... Hvis vi kunne blive ved at holde ild i flammen åh - jeg håber sådan, at vi kunne blive gamle sammen for når vi er sammen, er der altid en gnist ikke altid roser, men heller aldrig trist For du er skabt for mig - og jeg for dig du er den eneste, der kan bestemme over mig og derfor spørger jeg nu: Vil du vælge mig skal vi gå den samme tornede vej ? - for jeg vil Aldrig aldrig - aldrig aldrig aldrig undvære dig .... |
