FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-12-2006 15:13:18
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Forkert ... igen. Gab
Tekst:
"ALLE webshops i Danmark som sælger wma-filer har "drm" på disse filer."

Forkert - hvis du havde gjort dig den ulejlighed at checke links'ene fra vores website, i stedet for at holde fast i din sjove opfattelse af virkeligheden - så ville du uden problemer have fundet, at DmD's musik findes stort set overalt som mp3 og wma *uden* drm:

http://box.dk/Magellan/pages/main.jsp?storeId=10801&pageId=collectionDisplay&viewId=1023979

http://musik.urban.dk/cgi-bin/WebObjects/Urban.woa/wa/Display?resource=v5748bgpwnmn2

http://downloads.cdskiven.dk/Magellan/pages/main.jsp?storeId=11901&pageId=collectionDisplay&viewId=1023979

Det er bare eksempler, og der er masser magen til. Den største distributør i DK, Phonofile distribuerer vores tracks som wma-filer *uden* drm - da de ikke laver mp3-filer.

Det er (som jeg tidligere har skrevet) lykkedes dig at finde to gamle albums med DmD, som har wma med drm. Dygtigt arbejde, Ole - de er gamle albums fra en gammel distributør. Men jeg gentager: Og hvad så? Så længe publikum kan finde vores musik *uden* i de fleste butikker - er det så ikke godt nok?

VIL du være negativ? Eller - hvad er egentlig ideen med dette raid?

"Jeg ved godt, hvad man lærer på journalist-højskolen. Man lærer at være meget bevidst om, hvem man skriver til, hvem som er ens modtagere. Du debatterer ikke med hverken Ebbe, Peter, Mogens, Pete eller mig. Du svarer i hvert fald ikke på vores spørgsmål, misforstår (spiller dum) bevidst og manipulerer."

Dette er jo egentlig temmelig groft, men jeg er ligeglad med hvad du mener om mig, Ole. Mén hvad du vil. Det jeg skriver er korrekt - det er virkeligheden - og det er den, jeg forholder mig til.

Vi har gjort et stort arbejde for at gøre DmD's musik tilgængelig på nettet i det bedst mulige format - uden for mange begrænsninger og irritation for vores publikum. Der hvor vi har kunnet få musikken ud på mp3 har vi gjort det - der hvor vi "kun" har kunnet få den ud som wma-filer har vi gjort det - men *uden* drm.

På iTunes har vi ikke kunnet bestemme noget som helst. Der har vi måttet "æde" deres format - som vel er drm'et, går jeg ud fra.

Forbrugere, der vil købe vores musik på nettet kan med andre ord købe musikken i det format de vil. Har man en iPod køber man naturligvis hos iTunes. Har man en iRiver eller andet, kan man købe i DmD i TDC, Bilka, Box, Cdskiven, Urban, Payload eller alle de andre. Det er det bedste vi kan gøre - og derfor har vi gjort det. Vi prøver nemlig at gøre "Vores Bedste":

http://musik.tdconline.dk/servlets/2452306090224Dispatch/19/call?htmltemplate=./album/viewalbum.htm&albumid=2515477

Dine bemærkninger om "hemmelig" kode hos Microsoft osv. ligner en slags paranoia, som - hvis det tager overhånd - vil råde dig til at henvende dig til en rar mand med en hvid kittel om - eller subsidiært på konspirations teoretisk institut.

Klaus K.

PS: Glad Grammofon (vores pladeselskab) er ikke det eneste selskab, der gør som vi gør. Se fx. Infernal her - de gør ligesådan - i.e. sætter musikken til salg *uden* drm dér hvor det kan lade sig gøre:

http://musik.urban.dk/cgi-bin/WebObjects/Urban.woa/wa/Display?resource=v5748bgq0bc94